Giver op: Skoda kan ikke lave billigere elbiler

Skoda dropper drømmen om en elektrisk Citigo-efterfølger. Bilmærket, der er kendt for budgetvenlige priser, forsøger at ryste sit image af sig og vil nu være mere premium.

Giver op: Skoda kan ikke lave billigere elbiler

Skoda har i årtier været et af danskernes foretrukne budgetmærke, men nu trækker den tjekkiske producent en streg i sandet. Planerne om en helt billig elbil er reelt skrottet, da mærket i stedet søger mod mere eksklusive og profitable højder.

Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og specifikationer

Profitten spænder ben for den lille elbil

Selvom EU presser hårdt på for at få flere små og prisvenlige elbiler på vejene, har Skoda ingen planer om en model under den snarligt kommende Epiq.

Den lille SUV forventes at koste omkring 200.000 kroner, hvilket i dagens marked er billigt, men det er stadig langt fra de priser, man kendte fra den populære Citigo eller de billigste elbiler på markedet i dag. Skodas ledelse erkender nu direkte, at de ikke ser en vej til at gøre en mindre elbil profitabel i øjeblikket.

Ifølge Martin Jahn, der er bestyrelsesmedlem for salg og marketing hos Skoda, er udfordringen simpelthen de lave avancer på små elbiler. Mens moderselskabet Volkswagen arbejder på en elektrisk bybil til omkring 150.000 kroner, får Skoda ikke lov til at lancere en tilsvarende model. Beslutningen markerer et markant skifte for et mærke, der ellers har bygget hele sin succes på at levere mest muligt bil for pengene.

Se også: Alle elbiler fra Skoda i Danmark

Skoda får ikke lov at bygge en billig elbil baseret på VWs ID.Every1.

Fra billigmærke til premium-ambitioner

Strategien bag beslutningen handler om mere end bare manglende overskud. Skoda er i gang med en omfattende image-rejse, hvor de forsøger at ryste rollen som “VW’s billige fætter” af sig. Ved at fravælge de billigste segmenter og i stedet satse på mere luksuriøse elbiler som Enyaq og den kommende store syvpersoners Peaq, positionerer Skoda sig som et mere premium-orienteret mærke i mellemklassen, med stadig med en “mere bil for pengene”-tilgang.

For de forbrugere, der havde håbet på en billig elektrisk Citigo-afløser, er nyheden en kold afvaskning. Indtil batteripriserne falder drastisk i fremtiden, vil den billigste vej til en Skoda forblive de eksisterende benzinmodeller som Fabia.

Beslutningen betyder også en klar opdeling internt i Volkswagen-koncernen. Mens Skoda rykker op i klasserne, bliver det selve Volkswagen-mærket, der skal løfte opgaven med at lave de billigste elbiler. Det forventes at ske med den kommende ID.Every1, der sandsynligvis får navnet ID. Lupo, og som skal ramme et prispunkt omkring 160.000 kroner.

Se også: Disse elbiler er på vej i 2026, 2027 og 2028

Vi anbefaler:
Her er de billigste elbiler i Danmark
Billigste opladning af elbil med ladeboks
Bedste bilforsikring til elbil
Disse elbiler er bedst til prisen