Nokia N9 – et hit eller et komma? (mobiltest)
Åh nej – det var min første tanke, da jeg fik besked på at anmelde Nokia N9. Det var sådan set ikke, fordi jeg havde noget imod N9, men fordi jeg overhovedet ikke havde sat mig ind hverken telefon, styresystem eller features.
Da Nokias nye direktør smed hele MeeGo-styresystemet på porten, så tænkte jeg, at systemet alligevel snart var dødt og begravet. Jeg havde derfor ikke brugt så meget som to minutter på at lære noget som helst om det.
Det var jo selveste overhøvdingen hos Nokia, der havde vurderet styresystemet Meego og fundet det for let, fyret tusindevis af softwareudviklere og ingeniører samt kastet sig hovedkuls i armene på Microsoft. Så hvorfor overhovedet beskæftige sig med Meego og Nokia N9?
Jeg var altså på helt bar bund, men det kunne jo også ses som en fordel, for så var jeg jo nok ikke forudindtaget.
På den anden side så skulle jeg anmelde Nokias første, eneste og måske sidste rigtige telefon med Meego – noget af en mundfuld for hvordan kan man anmelde et produkt uden at være alt for forudindtaget, når producentens egen direktør havde stemplet produktet som værende for dårligt sammenlignet med konkurrenterne?
Det var altså med denne baggrund, at jeg gik i gang med at anmelde Nokia N9.
Design-features
Nokia N9 er lavet i i plasticvarianten polycarbonat, og selve byggekvaliteten er ganske fin.
Telefonen hverken knirker eller knager, hvis man vrider den lidt, og den føles solid. Det skyldes, at N9 er lavet i polycarbonat plastik, og telefonen er skåret ud af et stort stykke..
Polycarbonat har samme farve hele vejen igennem – modsat normal plastik, der er hvidt lige under overfladen – så hvis N9’eren får en ridse, så ses det ikke så tydeligt.
En normal telefon i plastik er lavet af flere plastikdele, der kan gnide sig op af hinanden, når man vrider telefonen lidt, og derved vil den knirke og knage. Det problem har Nokia N9 overhovedet ikke.
N9 har en rimelig vægt på 135 gram, så den føles ikke for let. Målene er 116,45 x 61,2 x 7,6-12,1 mm.
Designmæssigt har N9 runde bløde sider. Toppen og bunden ligesom skråner lidt ind på både forsiden og bagsiden, og selve skærmen buer også lidt i både toppen og bunden.
På højre side af telefonen sidder tre knapper, som ikke føles som verdens bedste. Modsat resten af telefonen så knirker og knager plastikknapperne, hvis man rører bare lidt ved dem.
På toppen findes et minijack stik til hovedtelefoner og to låger til henholdsvis oplader og simkort.
Påklistret lågerne stod der, hvordan de skulle åbnes, men jeg kunne ikke få dem op, og efter at have forsøgt med fingerkraft i to minutter, så måtte jeg lige kigge i brugervejledningen, for at sikre mig, at jeg ikke var ved at ødelægge telefonen.
Sagen er den, at for at få lågerne åbnet, så skal man trykke afsindigt hårdt ned på den låge, der beskytter telefonens strømstik. Man skal faktisk trykke så hårdt på den ene side af lågen, at det næsten er fysisk umuligt at gøre med en negl, så jeg måtte have fat i en kuglepen for at trykke lågen ned.
Jeg er bestemt ikke en stor fan af den designløsning. En låge, som skal bruges dagligt til opladning, skal være let at åbne, og det er lågen på Nokia N9 ikke!
Telefonen leveres med en oplader, et kombineret lade og USB-datakabel samt et simpelt headset med ledning.
Nokia N9 fås i tre farver: Blå, sort og rød
Kamera, højttaler og hukommelse
Nokia N9 kommer i to versioner med henholdsvis 16 eller 64 GB indbygget hukommelse, der ikke kan udvides.
Telefonen er udstyret med en meget kraftig højttaler der sidder i bunden, og den kan spille ganske højt. Jeg målte, sådan helt uvidenskabeligt, en lydstyrke på omkring 90 dB i én meters afstand. Det er altså meget højt for sådan en lille højttaler.
Kameraet i N9 er et otte megapixels kamera med vidvinkelobjektiv og dobbelt LED-flash. Selve billedchippen er i 16/9 format, hvilket vil sige at billederne bliver optimale, når man optager HD-video eller tager billeder i 16/9.
Rigtige fotonørder kan ikke se det smarte i 16/9 format, men for almindelige folk som bare skal vise billederne på computeren eller på fladskærmen i stuen, så er 16/9 formatet optimalt.
Kameraets Carl Zeiss linse har en vidvinkel , hvilket betyder, at det er lettere at tage gode billeder på kort afstand – f.eks. hvis man tager billeder af 2-3 personer på en meters afstand. Kombineret med kameraets store objektivåbning på F2.2, der giver bedre fotos ved lav belysning, så er kameraet i N9 meget kompetent.
Jeg syntes kameraet i N9 er fantastisk godt. Jeg er begejstret for vidvinklen og 16/9 formatet til billeder. Kameraet er ikke perfekt, men sammenlignet med andre kameraer i mobiltelefoner, så tager N9 rigtigt gode billeder under svære lysforhold – både i mørke omgivelser og i direkte modlys.
De to indbyggede LED-flash er ret kraftige og oplyser let et mindre lokale.
I de testbilleder jeg har taget med kameraet, ses 16/9 formatet og vidvinklen tydeligt – man får et meget bredt område med i billedet.
I modlys på åben gade (se billedet i galleriet) eller i en mørk parkeringskælder med kraftigt indfaldslys, tager kameraet overraskende gode billeder. Kameraet er i den grad godkendt.
Det kan dog undre mig meget, hvorfor Nokia har valgt at placere telefonens kameraer på en så uhensigtsmæssig placering. Hvis man som mig er højrehåndet, så dækker ens hånd over frontkameraet, når man holder telefonen normalt.
Bedre bliver det ikke på bagsiden af telefonen, hvor kameraet er placeret næsten midt på. Det betyder at min pegefinger konstant rører ved kameraets linse og fedter det til.
Kraftig AMOLED skærm
N9 er udstyret med AMOLED skærm, der er 3,9” stor og har en opløsning på 854 x 480 pixels. Skærmen har fået antirefleks behandling, hvilket minimerer antallet af reflekser fra skærmen, og det ridsefrie ”Gorilla Glas” sikrer mod ridser.
Selv efter længere tids brug så syntes jeg ikke skærmen blev særlig fedtet.
Skærmen er meget fin, men hvis man kigger på den fra en vinkel, så er farverne ikke længere så mættet og farverne falmer.
Det er normalt ikke noget man lægger så meget mærke til på AMOLED skærmen, men pga. styresystemet MeeGos farvevalg i menuerne, så ses denne farveforskel tydeligt.
MeeGo benytter meget grå farver rundt om i brugerfladen, og når man tilter skærmen lidt så får den grå farve et grønligt skær. Farveskiftet er ganske markant på grå overflader, og det fangede straks, til min store irritation, min opmærksomhed.
Billeder taget med Nokia N9
Batteri – nok til det meste
Batteriet er indbygget i telefonen, og man kan derfor ikke selv udskifte det.
Selve batterilevetiden på Nokia N9 er rimelig og holder til en hel arbejdsdag med både exchange synkroniseringer og RSS feeds slået til.
Batterilevetiden var mellem 18-24 timer lidt afhængigt af brug.
Basisfunktioner
SMS funktionen fungerer som den skal. Der er intet T9-tastatur på telefonen, men derimod et fuldt tastatur. MMS-beskeder fungerede også som man kunne forvente.
Der er indbygget en ordbog, som benyttes ved indtastning af tekst i f.eks. SMS-beskeder.
Telefonen har selvfølgelig både ur/alarm, kalender og lommeregner. Der er nogle mangler ved disse basisfunktioner, f.eks. mangler nedtællingsur og stopur, som standard på N9.
Så hvis du ligesom mig har smidt dit køkkenur ud for flere år siden, så er du altså med N9 på herrens mark, når flæskestegen er i ovnen.
Lommeregneren kan heller ikke udregne procenter, hvilket jeg flere gange under testen har savnet.
Profilindstillingen til lyde, ringetoner, alarmer osv. er enkel. Der er kun én profil, og det er meget let at indstille den. Ønsker man at telefonen skal være lydløs eller meget stille, så kan man ved hjælp af ”op og ned” knapper på siden hurtigt sætte telefonen på lydløs. Det er enkelt, simpelt og elegant.
Nokia N9 har en fin lydkvalitet under samtale og telefonen holder fint signalet til netværket under både samtale og dataoverførsler.
Telefonbogen er et kapitel for sig, da den automatisk bliver koblet sammen med Facebook og Skype. Jeg er ikke særlig begejstret for Skype og Facebook integrationen i telefonbogen (kontaktpersoner), men det kan være en smagssag.
Hvis man har sat Skype og Facebook op, så integreres kontaktpersonerne automatisk i telefonbogen med billeder, men der er ingen mulighed for at se forskel på kontaktpersoner fra Skype, Facebook og normale telefonnumre.
Det kan være fordi, jeg er gammeldags, men jeg har det altså bedst med at kunne se forskel på de kontaktpersoner jeg har på Skype, Facebook og de kontaktpersoner, som ligger i min telefonbog. Jeg finder det utroligt forvirrende at have 496 kontaktpersoner i telefonbogen i stedet for de normale 50-60 stykker.
Det værste er dog, at integrationen mellem Skype og Facebook ikke kan slås fra.
MeeGo styresystemet
Min første indskydelse er, at det virkelig er synd, at Nokia har lagt systemet i graven. Ligeså frustreret jeg har været over Nokias Symbian, ligeså begejstret er jeg over MeeGo.
Styresystemet er hurtigt, simpelt og intuitivt. Det kører flydende og hurtigt, og føles slet ikke langsomt.
Funktionen Swipe, hvor man med en finger stryger henover skærmen for at navigere rundt mellem de tre skærme – notifikationsoversigt, programmer og multitasking – er utrolig flydende.
Selve opbygningen, navigeringen og den daglige brug af MeeGo føles naturligt, og det tog kun 10 minutter før navigeringen lå på rygraden.
Jeg vil sige, at det føles næsten oldnordisk at gå tilbage til Android og iOS’s navigationsform med tilbage og homeknapper, efter at have brugt MeeGos Swipe funktion.
Lige umiddelbart kan jeg kun påpege ganske få fejl og mangler ved MeeGo.
Browseren, Ovi Marked og NFC
Der er ikke så meget at sige om browseren. Der er ikke flash-understøttelse, men den er hurtig og fungerer rigtigt godt – faktisk fungerer den langt bedre end hvad jeg før har prøvet på Nokias telefoner.
Jeg syntes ikke redigeringen af indtastningsfelter fungerer efter hensigten. Hvis man f.eks. skal logge ind på et forum, hvor man skal indtaste brugernavn og kodeord, så dukker der problemer op.
Hvis man taster fejl, og vil gå tilbage og rette fejlindtastningen, så er det besværligt, da man ikke kan se hvor curseren bliver placeret.
Kopiering af tekst er heller ikke særlig logisk. Det er nogle små fejl, men er enormt frustrerende.
MeeGo er dog ikke ene om denne type fejl, da både Android og iOS tidligere har haft samme udfordringer – Nokia burde have lært lektien, og lavet det rigtigt fra starten. Nokia lover dog at denne “copy/paste” fejl bliver rettet med en softwareopdatering indenfor kort tid.
Ovi Marked er Nokias markedsplads for køb af nye applikationer til Nokia N9. Det fungerer fint, det er stilrent og det er meget hurtigt og let at finde applikationer.
Installation og download foregår smertefrit. Ovi Marked har dog én stor mangel og det er “applikationer” – eller rettere sagt manglen på applikationer. Selvom MeeGo-systemet kan benytte nogle de samme apps som f.eks. Nokia N8, så er udvalget stadigvæk elendigt sammenlignet med iOS, Android og Windows Phone.
Nokia N9 har også Near-field-communication eller NFC, hvilket gør det let at kommunikere mellem telefoner og tilbehør. Man kan f.eks. overføre filer mellem NFC kompatible telefoner bare ved at sætte telefonerne tæt på hinanden.
Nokia Maps til navigation er ligesom på mange andre Nokia modeller inkluderet.
Finnerne kan stadigvæk
Selvom telefonen ikke knirker og knager i plastikken og selvom telefonen har en rimelig vægt, så syntes jeg bare ikke man får en fornemmelse af, at N9 er en high-end telefon – og slet ikke en high-end telefon fra Nokia.
Nokia er normalt gode til at lave telefoner, der ligger godt i hånden, men jeg syntes ærlig talt, at Nokia N9 er lidt for plastikagtig, og slet ikke udstråler den kendte Nokia kvalitet.
Jeg er godt klar over at dette er smag og behag, men når jeg sidder med en N9 i den ene hånd og iPhone 4 i den anden hånd, så føles N9 som en gang plastik – ja, man kan faktisk bare tage den aldrende businesstelefon Nokia E52 i den anden hånd, og forskellen er stadigvæk tydeligt, og det er ikke Nokia N9, der føles eksklusiv.
Når det er sagt, så er jeg også sikker på, at en del Nokia-fans vil elske designet og materialevalget.
Jeg skal være ærlig at sige, at jeg regnede med at Nokia N9 ville være noget møg, siden Nokias direktør smed håndklædet i ringen og droppede styresystemet MeeGo. Men jeg blev positivt overrasket over, hvor gennemført systemet rent faktisk er, og hvor nemt det er at vænne sig til at ”swipe” hen over skærmen, i stedet for at bruge knapper til navigeringen i telefonen.
Selve telefonens funktioner fejler ikke noget, og de fleste irritationsmomenter i MeeGo er ikke fundamentale fejl ved systemet, men derimod små fejl som kunne være rettet hen af vejen.
MeeGo fik ikke chancen, og køber man Nokia N9, så skal man også være klar over, at man køber et dødt styresystem og en død platform.
Det har virkelig været svært, at give Nokia N9 en retfærdig karakter, men Nokia N9 lander på 4 ud af 6 stjerner.
Plus
MeeGo virker meget gennemført
+ Godt kamera og kraftig flash
+ Nydelig og overskuelig brugerflade
+ Skærmen bliver ikke fedtet af fingeraftryk
+ NFC
Minus
– Den tydelige farveforskel på skærmen ved forskellige betragtningsvinkler
– Designet i plastik føles ikke eksklusivt
– Besværlig låge til strømstik
– For få applikationer
– MeeGo platformen er død og begravet
Læs også:
– Web-TV: Hvad skal vi med Nokia N9
– Web-TV: Nokia: N9 er grundstenen for kommende smartphones
