EU: Apple forhindrer brugere i at afinstallere iPhone-apps

Apple forhindrer brugere at afinstallere systemapps som Fotos, og det skal også være muligt at angive flere apps som standardapps, siger Margrethe Vestager.

EU: Apple forhindrer brugere i at afinstallere iPhone-apps

En kommentar fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager antyder, at EU vil stille et krav til Apple om, at det skal være muligt for iPhone-brugere at afinstallere Apples Fotos-systemapp på iPhone.

Det er ikke et punkt, der tidligere er blevet taget op, men Margrethe Vestager nævnte i en kort tale forleden, at det var en af de ting, som Apple ikke havde med iblandt ændringerne for at overholde EU’s nye forordning om digitale markeder, der skal begrænse de store techselskabers dominerende position.

Et sådant krav kommer naturligvis til at betyde store ændringer i, hvordan iOS fungerer.

Se også: EU: Apple, Google og Meta overholder ikke ny EU-lov

EU: Apple overholder ikke EU-forordning

Det er John Gruber fra den Apple-fokuserede blog Daring Fireballs, der bed mærke i Margrethe Vestagers kommentar i sidste uge:

“I henhold til artikel 6(3) i DMA har gatekeepere pligt til at gøre det nemt at afinstallere apps og nemt at ændre standardindstillinger. De skal også vise en skærm til at ændre standardtjenester. Apples efterlevelse ser ikke ud til at opfylde målene for denne forpligtelse. Vi er især bekymrede for, at det nuværende design af skærmen til valg af standardbrowser fratager slutbrugerne muligheden for at træffe en fuldt informeret beslutning,” siger Margrethe Vestager og tilføjer:

“Apple har heller ikke gjort flere apps afinstallerbare (en af dem ville være Fotos) og forhindrer slutbrugere i at ændre deres status som standardapp (for eksempel iCloud), som det kræves af DMA.”

Se også: Apple sagsøgt for at have monopol på smartphonemarkedet

Kan kræve stor omskrivning af iOS-kildekoden

Som John Gruber påpeger, vil det være nødvendigt at omskrive en del af iOS-kildekoden, hvis det skal være muligt at afinstallere Fotos og anvende alternativer som standard app til at håndtere fotos.

”Fotos er ikke bare en app i iOS: den er brugerfladen for galleriet på systemniveau. Den er integreret i hele iOS-systemet med valg af adgangstilladelse for hver app for at kunne give forskellige apps forskellig adgang til dine billeder. Vestager siger, at for at følge bestemmelserne i DMA, er Apple nødt til at tillade tredjepartsapps at fungere som billedbibliotek og galleri på systemniveau. Det er et gigantisk krav, og jeg ved ærlig talt ikke, hvordan sådan et krav skal kunne kombineres med tilladelser om adgang til billederne på systemniveau.”

Se også: Spotify anklager Apple for at blokere appopdateringer i EU

Techgiganter har ikke råd til ikke at være i EU

Visse kommentatorer såsom John Gruber har nævnt muligheden for, at EU’s krav kan få Apple til at trække iPhonen ud af EU. Det lyder dog højst usandsynligt.

Men med tanke på, at Apple kan få bøder på op til 10 procent af sin globale omsætning, samtidig med at salget af iPhones i Europa kun står for syv procent af den globale omsætning, kan det alligevel være det billigste for Apple at gøre.

EU-Kommissær for det interne marked Thierry Breton afviser den udvikling som en mulighed:

”Et marked med 450 millioner kunder er utænkeligt for nogen ikke at være på. Hvor de digitale giganter kan betale bøder på flere milliarder dollar uden at blinke med øjnene – altså, da de var nødt til at betale dem efter flere års forløb, der ikke var systematisk, langt fra – er der i dag ingen af dem, der har råd til ikke at være på vores marked.”

Se også: Bedste priser og tilbud på iPhones

Bør alternativer til Fotos tillades?

Billeder er nogle af de mest følsomme former for data, vi har, og Apple vil naturligvis argumentere for, at brugernes privatliv er i de bedste hænder, hvis tredjepartsapps ikke får lov til at håndtere billed- og videofiler på systemniveau ligesom Apples Fotos-app.

Det kan være risikabelt for Apple at skulle give tredjepartsapps adgang til sådanne data, men omvendt har Google udviklet en velfungerende løsning til netop dette i Android. Her kan andre apps såsom såkaldte file explorers udgøre alternative apps til at vælge filer, hvis man eksempelvis skal vedhæfte filer i en e-mail. Det bør altså teknisk være muligt for Apple at udvikle en løsning, der lever op for EU’s krav.

Se også: God forretning at sælge din brugte iPhone