AI reducerer storbanks manuelle arbejde med næsten 90 %
Den amerikanske storbank J.P. Morgan har taget AI-drevet software til styring af bankens pengestrøm i brug. Det har angiveligt reduceret det manuelle arbejde for nogle af deres erhvervskunder med næsten 90 procent.
AI-værktøjet, der går under navnet Cash Flow Intelligence, blev lanceret sidste år for at give virksomhedernes finansafdelinger mulighed for at analysere og forudsige pengestrømme, skriver Bloomberg.
Læs også: Tilliden til AI-selskaberne falder som aldrig før
2.500 bankkunder bruger nyt AI-værktøj
Det har oplevet en “enorm” interesse fra J.P. Morgans kunder, siger Tony Wimmer, der er chef for data og analyse i J.P. Morgans engrosbetalingsenhed.
Den amerikanske Wall Street-gigant har cirka 2.500 kunder, der bruger det nye AI-drevne værktøj. Softwares succes har indtil videre fået J.P. Morgan til at overveje at opkræve betaling for tjenesten.
Tony Wimmer forklarer, at storbanken “vil blive ved med at investere i denne løsning, fordi vi kan se, at vi virkelig er begyndt at forstå denne arbejdsproces.”
Banken har mere end 150 dataforskere og ingeniører, der arbejder på at forfine selskabets maskinlæringsløsninger.
Læs også: Tidligere Google-ingeniør sigtet for at dele AI-hemmeligheder med Kina
AI tilfører J.P. Morgan 1,5 mia. i værdi
J.P. Morgan afslørede i november, at AI allerede er begyndt at generere indtægter til banken. Selvom den ikke afslørede et konkret tal, havde J.P. Morgan allerede sat et mål for, at AI skulle skabe banken 1 milliard dollar i “forretningsværdi” i 2023. Dette mål blev allerede i maj øget til 1,5 milliarder dollar.
Storbanken forsikrede dog på det tidspunkt, at de store fremskridt inden for AI-drevne bankaktiviteter ikke betyder, at man vil skære ned på antallet af medarbejdere.
Læs også: Ny AI-videogenerator vækker Mona Lisa til live
Kan føre til 3,5-dages arbejdsuge for medarbejdere
J.P. Morgan-chefen Jamie Dimon har dog tidligere udtalt sig meget optimistisk om AI’s fremtid for at øge produktiviteten og samtidig reducere omkostningerne. Her lød det, at de enorme forbedringer, der sker meget meget kort tid inden for AI, kan bane vejen for en 3,5-dages arbejdsuge for bankens medarbejdere.
At skære ned på arbejdstiden kan også gøre det muligt for folk at blive 100 år og gøre kræft til noget, der hører fortiden til, lød det fra Jamie Dimon i et interview med Bloomberg TV i oktober.
Han forklarede samtidig, at AI er “afgørende for vores virksomheds fremtidige succes.”