Elbilen Nio ET7 lanceret – pas på, Tesla

Elbilen Nio ET7 er endelig en realitet - og den ser imponerende ud. Nio ET7 giver helt op til 1.000 km rækkevidde samt et design, der er bygget til selvkørende kørsel.

Elbilen Nio ET7 lanceret – pas på, Tesla

Nio er herhjemme ikke den mest kendte producent af elbiler, men det vil i de kommende år sandsynligvis ændre sig. Elbilen ET7 fra Nio har været længe ventet, men nu er den her endelig. Med sig bringer Nio ET7 imponerende rækkevidde, teknologi, design og meget mere.

Nio er en kinesisk bilproducent med hovedsæde i Shanghai, hvor de har specialiseret sig i udviklingen af elbiler. Det er allerede blevet til en håndfuld biler, heriblandt den luksuriøse og vanvittigt hurtige Nio EP9 (du finder et par billeder af EP9 herunder), samt et par SUV’er. Nio blev dannet tilbage i 2014, hvor der siden da er blevet arbejdet på udviklingen af selvkørende teknologi. En sedan har været længe ventet fra Nio og nu er den her altså: Nio ET7. Og hvis den ikke får Telsa og de andre elbilsproducenter til at ryste i bukserne, så ved vi ikke hvad der gør.

Læs også: Nio og Nvidia vil tage selvkørende biler til et nyt niveau

1.000 km på en opladning

Nio ET7 kommer med forskellige batteristørrelser, som man enten kan lease af producenten eller købe. ET7 kommer tre størrelser af batterier: 70-kWh batteri med500 km rækkevidde, 700 km for en 100-kWh og et stort 150-kWh batteri giver altså helt op til 1,000 km rækkevidde.

Der gemmer sig 644 hestekræfter under motorhjelmen og Nio ET7 går fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder. Men det er ikke kun her Nio gemmer på store nyheder. Faktisk er noget af det mest revolutionerende gemt i bilens avancerede teknik.

Sedanen har spændende funktioner som “pulserende baglygter”, glastag, opvarmede, ventilerede og masserende sæder både foran og bagi, et lydsystem med 23 højttalere.

Læs også: Disse 10 elbiler har den længste rækkevidde på en opladning

Syv gange mere kraftig end en Tesla

Det er ikke fordi Nio ET7 er syv gange hurtigere end en Tesla, men dens indbyggede computere byder på syv gange mere processorkraft end i Teslas elbiler. Den selvkørende teknologi er udviklet af Nio selv, men det er den amerikanske chipgigant, Nvidia, der leverer kræfterne. ET7 gør nemlig brug af fire styk Nvidia Drive Orin-chips, som forvandler bilen til en supercomputer.

Derudover er Nio ET7 udstyret med et vælg af kameraer og sensorer, der bringer den forrest i feltet, når det kommer til selvkørende teknologi. 11 kameraer med høj opløsning, 1 LiDAR med ultralang rækkevidde, 5 millimeter bølgeradarer og 12 ultralydssensorer. De to første Orin-SoC’er behandler de 8 gigabyte data, der produceres af køretøjets sensorsæt hvert sekund. Den tredje Orin fungerer som en backup for at sikre, at systemet stadig kan fungere sikkert i enhver situation, mens den fjerde muliggør lokal maskinlæring, forbedring af køretøjet med flådelæring samt personalisering af køreoplevelsen baseret på individuelle brugerpræferencer. De selvkørende funktoner skulle blive tilgængelige for et månedligt abonnement på omkring 600 kroner.

Se også: Nyheder om elbiler og selvkørende teknologi

Nio ET7: Pris og tilgængelighed

Nio ET7 vil først og fremmest blive solgt i hjemlandet Kina. Der er endnu ingen planer om af lancere ET7 i andre markeder.

Mere nyt om emnet

Historien er stadig aktuel. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 6/1/2021 gik redaktionen videre og fulgte op med nyheden; Teslas selvkørende bil kører fra San Francisco til LA – Den videre historie om temaet finder du her. De sidste nyheder om temaet finder du her.