Elbiler med meget lang rækkevidde giver ikke mening

En ny undersøgelse slår fast, at elbiler med meget lang rækkevidde på mange måder ikke giver mening. Men hvilken rækkevidde er mest optimal?

Elbiler med meget lang rækkevidde giver ikke mening

Skal elbilen have 300, 400 eller 1.000 kilometer rækkevidde? En lang rækkevidde har fordele, men er alt i alt unødvendige og giver ikke mening, slår en ny undersøgelse fra iScience fast. Se hvilken rækkevidde der er den optimale og hvorfor.

I overgangen fra brændstofbiler til elbiler kan modellen med det store batteri og lange rækkevidde for mange virke som det naturlige og bedste valg. Men tager man et kig på hvilke ulemper der er ved de store batteri og hvilke fordele der er ved mindre batterier, giver de store batteri ikke så meget mening, påstår undersøgelsen.

Se også: Privatleasing af elbiler

Undersøgelse: 400 km rækkevidde er det optimale

Undersøgelsen på der er udført af Xinglong Liu, Fuquan Zhao, Jingxuan Geng, Han Hao og Zongwei Liu og publiceret på iScience dykker ned i fordele og ulemper ved forskellige batteristørrelser og rækkevidde.

Uden at dykke alt for meget ned i undersøgelsen her (det kan du selv gøre her) slår den fast, at elbiler med 400 kilometer rækkevidde er et “sweet spot”. Men hvorfor er netop denne rækkevidde den bedste? Nedenfor kan du se hvad de fandt ud af.

  • Ifølge statistikker køres 98,6 procent af alle elbiler i det virkelig liv kun op til 300 km, og derfor vil en en rækkevidde på 400 være nok til næsten alle bilejere.
  • Elbiler med 1.000 km rækkevidde har 68,7 procent større egenvægt end en med 300 km. Vægten vil påvirke dens bremseevne, manøvredygtighed, sikkerhed og økonomi meget.
  • Elbiler med 1.000 km rækkevidde har 56,1 procent mere maksimal motoreffekt end en med 300 km rækkevidde og bruger 47,6 procent mere elektricitet, hvilket modvirker formålet med at være en energieffektiv bil, der giver valuta for pengene.
  • De store batteri i elbiler med 1.000 km rækkevidde optager meget plads i bilen og kan være ubehageligt for føreren og passagererne pga. dårlig siddeposition.
  • Den batterikapacitet, der kræves til én elbil med 1.000 km rækkevidde, kan bruges til tre med 400 km og fem med 300 km. Det er nødvendigt for at undgå mangel på litiumressourcer i fremtiden.
  • Batteriomkostningerne for elbiler med 1.000 km rækkevidde er 69 procent af køretøjets samlede omkostninger, men for elbiler med 300 km rækkevidde er det kun 32 procent.
  • Energistyringen og sikkerhedsbeskyttelsen af elbiler med 1.000 km rækkevidde batterier vil være meget vanskelig, og især under DC-hurtigopladning vil det øge risikoen for termisk løbskhed og selvantændelse.
  • Elbiler med 300 km rækkevidde vil kræve udskiftning af batteriet efter det 8. driftsår (lige når garantien udløber), mens 400 km først vil kræve det efter det 10. år, og elbiler med 1.000 km rækkevidde kan køre i mange år ud over køretøjets levetid. Årsagen til dette er: Jo længere rækkevidde, jo færre gange skal bilen oplades i en given periode, hvilket resulterer i længere batterilevetid.

Konklusion i undersøgelsen er, at når man beregner de samlede ejeromkostninger (TCO) for et køretøj, er elbilen med 400 kilometer rækkevidde det optimale valg og det der økonomisk bedst kan svare sig.

Læs også: Test af elbiler

Vil de store batterier forsvinde?

Som man kan læse herover er der fordele ved store elbilbatterier – mest i forhold til eliminering af rækkeviddeangst og holdbarhed – men om de er vejen frem er dog tvivlsomt.

De mindre batterier er mere bæredygtige, billigere og giver bedre bremseevne, manøvredygtighed, sikkerhed og kan dertil give bedre plads i bilerne. Med øget effektivitet, ladehastighed, forbedret ladekurve og ikke mindst bedre ladeinfrastruktur er det let at forestille sig, at de store batterier med tiden bliver unødvendige.

Er du bekymret for skiftet til elbil og holdbarheden på batteriet? Så kunne det være du skulle overveje at lease en elbil, hvor du slipper for denne og flere andre bekymringer.

Se også: Dækker en elbilforsikring elbilens batteri?