Ny opgraderet Kia EV6 kommer i 2024

En ny Kia EV6 med store opgraderinger forventes lanceret i år. Blandt nyheder er helt nyt design, længere rækkevidde og nyt infotainment.

Ny opgraderet Kia EV6 kommer i 2024

Senere i 2024 forventes Kia at løfte sløret for en spritny EV6, der er opgraderet på flere områder.

Se også: Alle elbiler fra Kia på de danske veje

Et helt nyt design til Kia EV6

Det er snart ved at være tid til en ny EV6. Konkurrenterne introducerer elbilmodeller med store forbedringer, og den vogn må Kia hellere springe med på.

Da den nuværende Kia EV6 blev lanceret i 2021 var det med et design, der virkelig fik meget opmærksomhed. Når en ny model lanceres i år bliver det med et helt nyt design.

2024-udgaven af Kia EV6 vil have ny front, ny bagende, nye lygter, nye fælge og mere til. Her er to spionbilleder taget af bilen med kamuflage på, der afslører nogle af de store ændringer.

Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Længere rækkevidde og andre opgraderinger

Hvad vil den nye Kia EV6 ellers byde på? Her skulle der åbenbart være tilføjet et nyt og større batteri.

Den skulle nemlig blive udstyret med et 84 kWh batteri, der overgår det nuværende på 77,4 kWh.

Med diverse andre forventede forbedringer til effektiviteten, kan vi altså forvente en noget længere rækkevidde. Den nuværende EV6 kører op til 528 kilometer på en fuld opladning.

Nye elektriske motorer skulle dertil også give en forbedret ydeevne, men her er ingen tal endnu.

Kia forventes også at opgradere cockpittet i EV6, der sandsynligvis vil låne fra den nyere EV9. Det samme gælder infotainmentsystemet, der efterhånden trænger til en stor opgradering.

Se også: Disse nye elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026

Lancering og pris på ny Kia EV6

Hvornår kommer den nye EV6? Det ved vi desværre ikke endnu, men den forventes lanceret senere i 2024. Intet er dog bekræftet endnu.

Prisen forventes at blive identisk til nuværende EV6 eller endda mere konkurrencedygtig. Flere af de direkte konkurrenter har sat priserne ned, heriblandt den nye Xpeng G6.

Konkurrencen på crossovere og SUV’er i mellemklassen er ekstrem. Der findes et utal af modeller og producenterne presser priserne ned. Det kommer dig og mig til gode, som kan få bedre elbiler til en lavere pris.

Kia er også på vej med den billigere elektriske SUV EV5.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler i Danmark er de billigste?
Derfor skal du lease elbil