Også Ford vil lave egne batterier til elbiler

Lige flere andre producenter af elbiler, så vil også Ford nu lave deres egne batterier til elbiler. Målet er at kunne lave flere batterier til billigere penge.

Også Ford vil lave egne batterier til elbiler

Elbilen kører ikke langt uden et batteri. De er nødvendige, men de er samtidig også kostbare at anskaffe for bilproducenterne. Derfor har bilproducenterne fokus på, at få nedsat udgifterne til de store batterier. En populær løsning er at bygge batterierne selv, og det vil også Ford nu prøve af.

Der bliver brugt enorme ressourcer på elbilernes batterier. Ikke kun på produktionen af dem, men også på udvikling af nye batteriteknologier. Man forsøger hele tiden at gøre batterier mere holdbare, hurtigere at oplade, sikrere, større, bedre for miljøet og ikke mindst billigere. For skal elbilerne blive billigere, så skal prisen på batterierne også ned.

Læs også: Så hurtigt klarer de 12 hurtigste elbiler opladningen

Vil bygge egne elbilbatterier

Derfor har vi set flere bilproducenter kaste sig over, at lave deres egne batterier – ofte i samarbejde med en erfaren batteriproducent, som fx LG Chem.

General Motors er en af disse, som netop bygger nye batterifabrikker sammen med LG Chem. Tesla er også så småt i gang, hvor Volkswagen er gået all-in på batterierne.

Læs også: Volkswagen leverandør afslører banebrydende batteri til elbiler

Volkswagen har nemlig planer om at bygge seks gigantfabrikker i Europa inden 2030, hvor der skal produceres batterier til elbiler. Og denne kapacitet skal nedbringe prisen på batterierne.

Og nu går Ford altså samme vej. De vil bygge et nyt batteriudviklingscenter i Michigan, USA. Batteriudviklingscenteret går under navnet Ford Ion Park, og det vil være et sted, hvor virksomheden kan forske og udvikle batterier til elektriske køretøjer. Målet er at udvikle batterier, der ikke kun holder længe, ​​men som er hurtige at oplade og samtidig er bæredygtige.

Ford håber også, at de vil være i stand til at udvikle en proces, der gør det muligt for dem at fremstille batterier hurtigt, billigt og i en stor skala.

Læs også: EU godkender finansiering af batteriindustri til elbiler

Historien efterfølgende

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. Lasse Olsen fulgte op på sagen. 2/2/2021 blev fortællingen ført videre med en artikel med tematikken Ford skifter til Android Automotive i 2023 – Læs fortsættelsen her. Seneste nyheder om Ford findes her..