Polestar 2 får en direkte efterfølger

Polestar antydede tidligere, at den kommende Polestar 7 vil erstatte Polestar 2. Men nu oplyser Polestar, at der komer en direkte efterfølger til den populære Polestar 2.

Polestar 2 får en direkte efterfølger

Polestar bekræfter, at den populære Polestar 2 får en direkte afløser mod slutningen af dette årti, og at den ikke erstattes af selskabets kommende SUV, Polestar 7. Det skriver Autocar.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Polestar 2

Næste Polestar 2 får ny platform

Ifølge den nye direktør Michael Lohscheller vil Polestar fastholde en portefølje bestående af fem modeller: Polestar 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

Den nye Polestar 2 vil være blandt de første til at bruge Polestars kommende fælles elbilplatform, som alle kommende modeller skal anvende. Produktionen af den kommende Polestar 2 vil muligvis finde sted på moderselskabet Geelys nye fabrik i Slovakiet. I dag produceres den i Kina.

Polestar 2 har været en nøglemodel for mærkets succes med over 170.000 solgte eksemplarer siden 2020. I Danmark indtager Polestar 2 en 9. plads på listen over de mest solgte elbiler herhjemme nogensinde. Der er solgt 8.108 eksemplarer svarende til 2,35 procent af alle elbiler på de danske veje.

Michael Lohscheller lover desuden, at selskabet får en årlig salgsstigning på 30-35 procent over de næste tre år takket være de kommende modeller fra mærket og et udvidet forhandlernetværk.

Se også: Alle elbiler fra Polestar

Alternativer til Polestar 2

Polestar 2 er en elektrisk hatchback i mellemklassen, der får bedømmelsen 75/100 (god) i test. Med en pris fra 390.100 kr. er prisen dog lige til den høje side.

Andre mindst lige så gode, men samtidig billigere alternativer til Polestar 2 er elbiler som:

  • Tesla Model 3 til 299.990 kr., som scorer 81/100 (virkelig god) i test
  • Hyundai Ioniq 6 til 289.995 kr., som scorer 80/100 (virkelig god) i test
  • BYD Seal til 349.995 kr., som scorer 77/100 (god) i test

Se priser og leasingpriser på alle elbiler i mellemklassen.

Vi anbefaler:
Se priser på alle hatchbacks
Alle kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Test og anmeldelser af Polestar 2
Disse elbiler er Bedst i Test
Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?