Skoda begynder produktionen af Elroq – kom med bag kulisserne
Skoda har fået 20.000 bestillinger på den nye SUV Elroq, og derfor skal der nu gang i produktionen af elbilen. Produktionen af Elroq er derfor netop gået i gang på Skodas fabrik i Mladá Boleslav i Tjekkiet. Det oplyser Skoda i en pressemeddelelse.
Skoda oplyser, at produktionen foregår på samme samlebånd som storebroren Enyaq. Og det er ikke så mærkeligt, i og med at Elroq langt hen ad vejen er en Enyaq med mindre bagagerum.
På fabrikken er der gjort plads til, at der kan produceres 600 eksemplarer af Elroq om dagen. Skoda Elroq kan allerede opleves hos landets forhandlere, og de første eksemplarer forventes leveret i Danmark i løbet af april.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Skoda Elroq
Se hvordan produktionen af Skoda Elroq foregår
Skoda har delt en 6 minutter lang video, hvor du kan få et spændende indblik i, hvordan produktionen af den nye elbil foregår.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Alternativer til Skoda Elroq
Skoda Elroq er en SUV i mellemklassen, der får bedømmelsen 82/100 (virkelig god) i test. Den koster fra 249.995 kr.
Der findes mange andre SUV’er i stil med Elroq, som er gode familiebiler – blandt andet:
- Hyundai Ioniq 5 til 289.995 kr., som får bedømmelsen 85/100 (fremragende)
- Kia EV3 til 269.900 kr., som får bedømmelsen 81/100 (virkelig god)
- Renault Scenic E-Tech Electric til 269.990 kr., som får bedømmelsen 83/100 (virkelig god)
I tvivl om, hvad forskellen på Skoda Elroq og Enyaq er? Se stor sammenligning af Skoda Elroq og Enyaq.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Priser på de billigste elbiler
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027