Skoda sætter pris på ny variant af Elroq

Skoda har afsløret dansk pris på en tredje variant af den kompakte SUV, Elroq, med længere rækkevidde. Se dansk pris og tilgængelig på Skoda Elroq 60.

Skoda sætter pris på ny variant af Elroq

Skoda har mandag afsløret dansk pris og tilgængelighed på en tredje variant af den kompakte SUV, Skoda Elroq.

Den nye variant hedder Skoda Elroq 60 og koster fra 264.995 kroner. Den kombinerer længere rækkevidde, større ydeevne, rummeligheden i Elroq med en skarp pris.

Se også: Alle elbiler fra Skoda i Danmark

Placerer sig mellem Elroq 50 og Elroq 85

Skoda Elroq er en kompakt SUV og familiebil med fem siddepladser, rummelig kabine og bagagerum på 470 liter, der med en skarp pris ligner et af årets helt store elbil-overraskelser. Som navnet antyder, placerer den nye Elroq 60 sig mellem basismodellen Elroq 50 til 249.995 kroner og Elroq 85 til 314.995 kroner.

Elroq 60 har en elmotor på bagakslen, der yder 150 kW (204 hk). Til sammenligning yder Elroq 50 125 kW (170 hk), mens Elroq 85 yder 210 kW (286 hk).

Batteriet er en anden væsentlig forskel. Elroq 60 har et 59 kWh batteri med en rækkevidde på 449 km og en ladeeffekt på op til 165 kW. Til sammenligning nøjes Elroq 50 med et 52 kWh batteri og en rækkevidde på 374 km og en ladeeffekt på op til 145 kW.

Varianten med stort batteri, Elroq 85, har et noget større 77 kWh batteri med en rækkevidde på op til 539 km og en ladeeffekt på op til 175 kW. Elroq 60 lader fra 10 til 80 procent på 25 minutter, hvilket er hurtigere end de to andre varianter.

I basisvarianten har Skoda sparet varmepumpen væk, men den får du med i merprisen på 25.000 kroner i Elroq 60.

Elroq 60 må i øvrigt trække 1.000 kg på krogen ligesom de to øvrige varianter, og du finder samme rummelige bagagerum på 470 liter.

Skoda Elroq

Se også: Disse elbiler klarer sig Bedst i Test

Hvornår kommer Skoda Elroq?

Skoda oplyser, at den nye Elroq 60 først kan bestilles senere på året. Til gengæld vil den blive leveret samtidig med den billigere Elroq 50 og den dyrere Elroq 85.

De første eksemplarer af Skoda Elroq 60 bliver leveret til danske købere i løbet af foråret 2025.

Se også: Se hvilke elbiler der kommer i 2024, 2025 og 2026

Er Skoda Elroq den bedste til prisen?

Den nye Elroq fra Skoda ligner et fremragende bud på en rummelig elbil til en god pris. Der er dog flere gode konkurrenter i prisklassen, som Kia EV3Ford ExplorerKia Niro EVHyundai Kona Electric og BYD Atto 3.

På prisen er Skoda Elroq billigst, men du kan også få noget længere rækkevidde i et par af konkurrenterne ved at betale en beskeden merpris. Omvendt er Skoda Elroq helt i top, når det gælder rummelighed.

Går du et nummer ned i størrelse og vælger en hatchback som BYD Dolphin eller MG 4 Electric, som begge kun er marginalt mindre end Skoda Elroq, må Skodas kompakte SUV se sig slået på pris.

Ikke desto mindre står det klart, at Skoda har skabt en elbil med en meget konkurrencedygtig bil, som uden tvivl kommer til at sælge godt og presse flere af de nærmeste konkurrenter.

Se også: Test, bedømmelse og pris på Skoda Elroq

Vi anbefaler:
Her er de billigste elbiler i Danmark
Guide til den bedste forsikring af elbiler