Toyota vil lancere 30 elbiler inden 2030 – her er de første 15

Toyota fremviser femten forskellige konceptbiler frem, som skal danne grundlag for tredive kommende Toyota og Lexus elbiler.

Toyota vil lancere 30 elbiler inden 2030 – her er de første 15

Toyota har netop fremvist ikke mindre end femten forskellige konceptbiler, som skal bruges til kommende Toyota og Lexus elbiler. Elbilerne fra Toyota skal være en realitet inden 2030, hvor de vil have lanceret ikke mindre end tredive forskellige elbiler.

Akio Toyoda, præsident for verdens største bilproducent Toyota, løftede sløret for store planer, der skal sikre deres omstilling til batteridrevne biler. Toyotas mål er at sælge 3,5 millioner elbiler inden 2030, hvor Toyoda forklarede, at “vi er nødt til at reducere emissionerne så meget som muligt, så hurtigt som muligt”. I stedet for at fremvise en enkelt eller to elbiler, mødte Toyota op med hele fjorten konceptbiler, samt deres første elbil bZ4X, som skal danne grundlag for Toyota og Lexus elbiler i de kommende år.

Sammen med konceptbilerne fortalte Toyota, at de har investeret massivt i udviklingen af batterier. Toyota planlægger at investere omtrent 114 milliarder kroner i batterier til elbiler.

Læs også: Apple snakker produktion af elbil med Toyota

Femten Toyota elbiler fremvist

Akio Toyoda stod for fremvisningen af hele femten forskellige elbiler, heriblandt Toyotas første elbiler, bZ4X, som lanceres i 2022.

Her blev der fremvist en kompakt SUV’er, mindre Aygo-lignende elbiler, en sedan, en fuldblods SUV, en elektrisk Hilux, bybiler, en pick-up truck og et par elektriske superbiler.

Nedenfor kan du se et udvalg af Toyotas elbil-koncepter.

Læs også: Sådan skal elbiler sikre den grønne omstilling

Toyotas første elbil på vej

Toyotas første elbil har fået det specielle navn bZ4X, hvor bZ er navnet på producentens serie af elbiler. Toyota bZ4X er udviklet i samarbejde med Subaru, som har lanceret deres egen udgave af den, nemlig Subaru Solterra. De to virksomheder har dermed benytte det man i bilbranchen kalder Rebadging, hvor man benytter samme bilmodel med to forskellige producentnavne på. De to biler byder på nærmest identisk design, indeni og udenpå. Det er også samme elektriske motorer, batteri og opladning.

Toyota bZ4X vil have en rækkevidde på op til 450 kilometer, hvilket et 71,4 kWh batteri skal være med til at sikre. Den kommer med en enkelt elektrisk motor to elektriske motorer med firehjulstræk. bZ4X med to elektriske 80 kW-motorer har et drejningsmoment på 335 nm og accelererer fra 0-100 km/t på 7,7 sekunder. bZ4X  har hurtig DC-opladning op til 150 kW.

Toyota garanterer, at batteriet efter hele 10 års brug eller 240.000 kilometers kørsel – alt efter, hvad der kommer først – som minimum stadig har 90 procent af sin oprindelige kapacitet til rådighed.

Se også: Alle elbiler i Danmark og deres rækkevidde