Ford-direktør roser Xiaomi SU7 til skyerne
I et interview har en ærlig Jim Farley sagt, at han ikke har lyst til at give slip på den Xiaomi SU7, som han nu har kørt det sidste halve år.
Se også: Priser og leasingtilbud på elektriske sedaner
Jim Farley er vild med Xiaomi SU7
Fords administrerende direktør Jim Farley siger, at han ikke ønsker at give slip på den Xiaomi Speed Ultra 7 (SU7), som han har kørt i det sidste halve år.
“Jeg kan ikke lide at tale så meget om konkurrencen, men jeg kører i Xiaomi,” sagde Farley, da han talte med den britiske studievært Robert Llewellyn på The Fully Charged Podcast.
“Vi fløj en fra Shanghai til Chicago, og jeg har kørt i den i seks måneder nu, og jeg har ikke lyst til at give slip på den,” fortsatte Farley.
SU7 er Xiaomis første elektriske køretøj efter de tilbage i marts 2021 afslørede, at de nu skulle være elbilproducent. Efter lanceringen af SU7 åbnede Xiaomi for forudbestillinger, hvorefter de modtog hele 88.898 i løbet af de første 24 timer. I dag sælger Xiaomi op til 20.000 SU7 om måneden og de er udsolgt i et halvt år frem.
Xiaomi er også på vej med elektrisk SUV, der endnu ikke har fået en lanceringsdato. Telefoner og smart home-produkter fra Xiaomi er tilgængelig i Europe, men Xiaomi har endnu ikke fortalt, om de også vil sælge elbiler i Europa.
Xiaomi SU7 er en elektrisk sedan med et sporty design, rækkevidde op til 800 km (CLTC), 800 volt teknologi, opladning fra 10-80 % på 15 minutter, en moderne og enkel kabine, eget infotainmentsystem med nyt HyperOS brugerflade og et stort fokus på selvkørende egenskaber. Og så klarer den 0-100 km/t på kun 2,78 sekunder.
Se også: Disse elbiler klarer sig bedst i test
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2024, 2025 og 2026
Taber penge på Xiaomi SU7
På trods af den imponerende succes med SU7, ser det dog ikke så godt ud for Xiaomi. De taber nemlig mange penge på hver eneste SU7.
Da Xiaomi rapporterede sin indtjening for andet kvartal den 21. august, havde elbil-delen af virksomheden et justeret tab på 252 millioner dollars. Xiaomi skulle tabe omtrent 64.000 kr. på hver eneste solgte SU7.
En talsmand for Xiaomi fortæller, at de forsøger at sænke produktionsomkostningerne ved at udvide elbilproduktionen. Xiaomi har netop annonceret, at de vil udvide fabrikken, som skal stå færdig næste år.
“Derudover er Xiaomis første elbil en ren elektrisk sedan, og dens investeringsomkostninger er relativt høje, så det vil tage noget tid at fordøje denne del af omkostningerne,” sagde talsmanden.
Se også: Priser, bedømmelser og leasingtilbud på elbiler
Kinesiske elbiler sætter barren for kvalitet til prisen
Kinesisk bras? Tværtimod er vestlige producenter dybt imponerede over kvaliteten på de kinesiske elbiler. Den administrerende direktør for Ford har tidligere sagt, de kinesiske producenter anses for at være en eksistentiel trussel og deres kvalitet er dybt imponerende.
Der er ingen tvivl om, at man generelt får høj kvalitet og meget udstyr for pengene i de kinesiske elbiler. Danskerne køber i højere og højere grad elbiler fra kinesiske mærker, hvor en bilproducent som BYD indtil videre er den 7. mest populære elbilproducent i Danmark i 2024.
Man skal dog passe på, for man kan ende med at stå med håret i postkassen, hvis man køber kinesisk elbil. Der er enormt mange elbilmærker Kina – mere end 100 – og en ekstrem konkurrence. Der er allerede flere eksempler på elbilmærker, der kæmper for deres overlevelse og har været tæt på at gå konkurs.
Står man med en elbil fra en konkursramt bilproducent er det slut med opdateringer, reservedele og gensalgsværdien styrtdykker. Af denne og flere andre grunde anbefaler vi, at du leaser din elbil.
Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Se også:
De billigste elbiler på vejene i Danmark lige nu
Sådan oplader du billigst elbilen med ladeboks
Alt om forsikring af elbil