Renault afslører skarp pris på Renault 4

Renault er nu klar med attraktive danske priser på elbilen Renault 4, der er en SUV og mindre familiebil. Se hvad Renault 4 E-Tech Electric koster.

Renault afslører skarp pris på Renault 4

Renault har i dag afsløret danske priser på deres næste elbil. Renault 4 E-Tech Electric er større og mere rummelig end den lille Renault 5 E-Tech Electric, men ikke meget dyrere.

Læs mere om pris og lancering og se de bedste alternativer til Renault 4 E-Tech Electric her.

Se også: Se alle elbiler fra Renault

Renault 4 E-Tech Electric koster fra 206.990 kr.

Renault er nu endelig klar med Renault 4 E-Tech Electric i Danmark, som nu kan bestilles allerede nu og opleves hos Renaults forhandlere fra 27. september.

Renault 4 E-Tech Electric er en lille SUV og familiebil, som designmæssigt er inspireret af originalen fra 1961, men har ny teknologi fra den mindre Renault 5.

Priserne starter ved 206.990 kr. for modellen med et 40 kWh-batteri og en rækkevidde på 312 km.

Vælger du versionen med et større 52 kWh-batteri, der giver op til 407 km rækkevidde, er startprisen 221.990 kr.

Begge varianter er dækket af Renaults garanti på 5 år eller 150.000 km, alt efter hvad der kommer først.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Renault 4 er en lovende lille elbil

Med lækkert design, god byggekvalitet, mere plads til passagerer og bagage, god garanti samt et af markedets bedste infotainmentsystemer er der potentiale til, at Renault 4 kan blive et hit i Danmark.

Prisen fra 206.990 kr. placerer den ikke langt fra den mindre Renault 5, som indtil videre har klaret sig flot herhjemme. Renault 4 er også billigere end flere alternativer: Den ligner i vores øjne et godt køb.

En ulempe for Renault 4, som henvender sig mere til familien end Renault 5, er rækkevidden og ladehastigheden. Man får i basismodellen kun en rækkevidde på 312 km, hvilket er fint for en bybil, men mindre attraktivt for en familiebil, som også gerne skal klare længere køreture uden at give rækkeviddeangst på en kold vinterdag.

Man kan dog opgradere til det store batteri med 407 km, men så kommer vi op i en prisklasse, hvor man kan få både mere plads til familien med tilsvarende rækkevidde i alternativerne.

Alt i alt fremstår Renault 4 lovende, og vi glæder os til at teste den i praksis for at se, om den lever op til de høje forventninger og virkelig er det gode køb, som den ser ud til på papiret.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Renault 4

Alternativer til Renault 4

Er du lun på en Renault 4? Så bør du også overveje disse tre alternativer i samme prisklasse, som giver mere plads:

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler i Danmark