HBO indgår også samarbejde med eb.dk

HBO Nordic er så småt i gang med deres udbredelse i Danmark, hvilket nu også inkluderer et samarbejde med Ekstra Bladet.

HBO indgår også samarbejde med eb.dk

HBO Nordic og Ekstra Bladet indgår et samarbejde, som betyder avisens læsere vil kunne se amerikanske HBO-serier via hjemmesiden eb.dk mod betaling. Det skriver Ekstra Bladet i en pressemeddelelse.

 – HBO snart klar til danskerne

Brugerne vil kunne købe adgang til serier og film i en pakke, som koster 79 kroner om måneden. Med den pakke får man adgang til serierne ’on demand’. Og 24 timer efter et afsnit af en given serie har haft premiere i USA, så vil de kunne ses på eb.dk med danske undertekster.

-”Vi har 1,5 millioner visninger af vores korte web-tv indslag hver uge, og med aftalen med HBO Nordic kan vi nu også præsentere vores brugere for længere serie-formater og fil af meget høj kvalitet. Samtidig får vi erfaringer med betalt indhold,” udtaler redaktionschef på Ekstra Bladet TV, Anders Refnov.

Det nye tilbud vil blive lanceret i oktober måned og kan nydes på tablets, computeren, smartphones, spilkonsoler og Smart-TV.

Læs også:
 – HBO har bekræftet dansk pris
 – Filmtjenesten HBO kommer ind i Samsung Smart TV