HBO Max lanceres i Danmark til halv pris

Med lanceringen af HBO i Danmark kommer en fristende pris. Tegner man abonnement på HBO Max nu, betaler man halv pris på ubegrænset tid.

HBO Max lanceres i Danmark til halv pris

HBO Nordic går i dag på pension og overlader pladsen til HBO Max. HBO Max kommer med mere indhold, bedre kvalitet og en utroligt fristende pris. HBO Max lanceres nemlig i Danmark med en tilbud, hvor der er halv pris på ubegrænset tid.

Ligegyldigt om du allerede abonnerer på HBO Nordic/Max eller ej, er dette tilbud værd at kigge nærmere på. HBO Max påstår at tilbyde dobbelt så meget indhold som HBO Nordic, men inkluderer samtidig titler i 4K, 5.1 surround og Dolby Atmos til samme pris på 79 kroner per måned. Bestiller man i lanceringsperioden, så får man halv pris på ubegrænset tid.

Se også: Telmore Play får HBO Max inkluderet

HBO Max til billigste pris

I stedet for et typisk åbningstilbud med 7 eller 14 dage gratis tilbyder HBO Max halv pris – for evigt. Der er dog en enkelt undtagelse.

Den almindelige pris for HBO Max er 79 kroner per måned, men tegner man et abonnement nu, er man sikret en månedlig pris på 39,50 kroner. Og der er altså tale om et tilbud, der gælder resten af livet – dog kun indtil abonnementet opsiges af dig.

Der er tale om et introduktionstilbud, som gælder indtil den 30. november – 35 dage fra nu. Herefter er prisen igen 79 kroner. Med dette abonnement kan du streame på tre enheder samtidigt, have op til fem profiler og downloade ubegrænset.

Se også: Guides til billigere streaming

HBO Max – mere indhold, bedre kvalitet

Ifølge HBO byder Max på en fordobling af indholdet i forhold til Nordic. HBO Max har film og tv-serier fra de største Warner Media-selskaber – HBO, Warner Bros, New Line, DC, CNN, TNT, TBS, truTV, Adult Swim samt Cartoon Network og Looney Tunes-tegneserier til de yngre seere.

Udvalget inkluderer blandt andet favoritten Friends, nyt indhold som Raised by Wolves og kommende serier som Game of Thrones spinoff-serien House of the Dragon. Der vil også være Max Originals at finde på kanalen.

Kvaliteten får også en overhaling. Tidligere var der kun fuld HD, men med Max er der nu også 4K, 5.1 surround og Dolby Atmos. Det er dog kun udvalgte titler, der lige nu understøtte dette.

HBO Max kan streames på Apple TV, Android TV, Chromecast, Samsung TV, LG TV, Chrome OS, MacOS, Windows PC,PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, iPhone, iPad og Android-telefoner og tablets.

Læs også: HBO Max klar i Danmark – men stiger prisen?