Nyt milliardtab til Spotify trods 500 millioner abonnenter

Spotify har 12 år efter sin indtræden i musikindustrien rundet 500 millioner abonnenter - alligevel kommer selskabet ud af 1. kvartal med et tab i milliardklassen.

Nyt milliardtab til Spotify trods 500 millioner abonnenter

Der er efterhånden godt gang i omsætningen hos Spotity, verdens største musikstreamingtjeneste. Den oplever nemlig en fortsat stigning i antallet af betalende abonnenter, ifølge virksomhedens seneste regnskab.

Ved udgangen af marts havde Spotify hele 515 millioner abonnenter, hvor af 210 er betalende premium-abonnementer, hvilket er en stigning på 22 procent i forhold til året før. Spotify nåede i første kvartal af året op på tre milliarder euro i omsætning, svarende til 22,4 milliarder kroner.

Med det resultat har Spotify overgået egne forventninger, og virksomheden betegner første kvartal som det stærkeste siden dens børsnotering i 2018.

Se også: De bedste trådløse headset

Underskud på 1,2 milliarder kroner

Dog endte omsætningen ikke helt, som det var forudset, og regnskabet viser et større tab end ventet med et driftresultat på minus 1,2 milliarder kroner. Dette skyldes ifølge Spotifys administrerende direktør, Daniel Ek, at mange abonnenter benytter sig af gratis prøveperioder eller familieabonnementer, hvor Spotify ikke får indtægter med det samme, men først et kvartal senere.

Tabet i første kvartal har medført, at Spotify har annonceret en fyringsrunde, hvor omkring 600 ansatte, svarende til seks procent af staben, skal afskediges. Spotify følger dermed i fodsporene på andre store techselskaber som Alphabet og Meta, der også har foretaget lignende fyringsrunder.

Se også: Mobilabonnement med streaming

Forventer 700 milliarder i omsætning i 2030

Trods udfordringerne fastholder Spotify sit mål om at nå en milliard betalende abonnenter inden 2030 og en årlig omsætning på næsten 700 milliarder kroner. Dermed skal der ske en ti-dobling af omsætningen.