The Mandalorian på Disney+ er 2020s mest piratkopierede

Disneys TV-serie The Mandalorian har været lidt af et hit i 2020, hvor serien nu får titlen som den mest piratkopierede i hele 2020. Se de 10 mest piratkopierede TV-serier her.

The Mandalorian på Disney+ er 2020s mest piratkopierede

Det har sine fordele at være en del af Star Wars-universet, som er elsket af millioner af mennesker. Det er selvfølgelig ikke nok, hvis en serie skal have succes. Men heldigvis for Disney, så viste The Mandalorian sig, at blive lidt af et hit. Desværre betød det også, at serien blev den mest piratkopierede i hele 2020. Se de 10 mest piratkopierede TV-serier herunder.

Se også: Nyheder om TV-serier og streaming

Disneys streamingtjeneste, Disney+, gik i luften den 12. november 2019, med et stort bibliotek af Disney-film og ikke mindst den nye serie The Mandalorian. Danskerne måtte dog vente næsten et år længere, på at kunne se det populære spin-off af Star Wars. Den nye TV-serie fra Disney endte med at blive så populær, at selv dem uden et abonnement på Disney+ streamingtjenesten ville have fingre i den. I 2020 havde mange regioner ikke adgang til Disney+, og flere har det stadig ikke, hvilket har bidraget til mængden af piratkopiering.

Selvom Disney+ kun koster 59 kroner om måneden, så blev The Mandalorian altså downloadet ulovligt utallige gange, hvilket gjorde serien til den mest piratkopierede i 2020. Denne titel har tidligere tilhørt HBOs Game of Thrones, men eftersom denne serie er slut, så har The Mandalorian nu raget titlen til sig.

Og det ser ikke ud til at ændre sig lige forløbigt. Lige nu finder man sæson 1 og 2 af The Mandalorian på Disney+, og en sæson 3 af The Mandalorian er godt på vej.

Prøv Disney+ her

De 10 mest piratkopierede TV-serier i 2020

  1. The Mandalorian
  2. The Boys
  3. Westworld
  4. Vikings
  5. Star Trek: Picard
  6. Rick and Morty
  7. The Walking Dead
  8. The Outsider
  9. Arrow
  10. The Flash

Læs også: Disney+ imponerer i test – Her er et overblik