EU er skeptisk over for Facebooks smarte briller

Facebook har netop lanceret selskabets første smart glasses sammen med Ray-Ban - EU er bekymret for, at brillerne kan true privatlivets fred.

EU er skeptisk over for Facebooks smarte briller

For et stykke tid siden præsenterede Facebook og brilleproducenten Ray-ban Ray-Ban Stories smart glasses. Ud over at fungere som hovedtelefoner og headset til mobilopkald kan brillerne også fotografere og filme det, som brugeren ser.

EU bekymret for at Facebooks briller bryder privatlivets fred

Dette har givet anledning til bekymring fra EU’s databeskyttelseskommission (DPC), som mener, at brillerne kan krænke privatlivets fred, da de kan bruges til at fotografere og filme folk i al hemmelighed.

Brillerne er udstyret med en LED-lampe, der viser, når de bruges til fotografering eller videooptagelse, men DPC sætter spørgsmålstegn ved, om dette er tilstrækkeligt. De ønsker nu, at Facebook demonstrerer funktionen, så DPC kan afgøre, om den giver en tilstrækkelig tydelig advarsel til det omkringliggende samfund.

De mener faktisk, at Facebook ikke har været i stand til at vise tilstrækkeligt bevis for, hvor meget funktionen er blevet testet i marken til at overbevise agenturet om, at angivelsen er tilstrækkelig.

Se også: Priser på smarte enheder

Underligt overhovedet at komme med smart glasses nu

Vi har selv undret os stærkt over, at Facebook overhovedet har lanceret disse briller. Facebook kæmper i stor stil med netop at få brugerne og myndighedernes tillid, når det gælder privacy.

Et par briller, der kan optage video og tage billeder, uden det er tydeligt markeret, er næppe metoden til at vinde skabe tillid på den front.

Se også: Nyheder om smart glasses