Google Chromecast med Android TV og fjernbetjening på vej

Google ser ud til at være på vej med en ny Chromecast, som kommer med indbygget Android TV, fjernbetjening, 4K HDR og Google Assistent.

Google Chromecast med Android TV og fjernbetjening på vej

Det har været rygtet før, men nu skulle den altså være god nok. Alt tyder nemlig på, at Google endelig skulle være på vej med en ny Chromecast med Android TV. Enheden kommer derudover med en lille fjernbetjening, med en dedikeret Google Assistent-knap.

Læs også: Nu får den originale Chromecast ikke flere opdateringer

2. generation af Chromecast Ultra med Android TV

Den anden generation af Chromecast Ultra understøtter selvfølgelig HDR og 4K, men den kommer samtidig med Android TV, som kan styres med en medfølgende fjernbetjening. Fjernbetjeningen har en dedikeret Google Assistent knap og minder designmæssigt om en mellemting mellem Apple TV-fjernbetjeningen og Google Daydream View-fjernbetjening. Derudover skulle den kunne bruge til at styre TV’et, som fx regulering af lydstyrke.

Google har fornyligt lanceret en funktionsmæssigt lignende enhed til udviklere, der har været i fuld gang med at tilpasse apps til den kommende enhed.

Fjernbetjening har været en tur gennem FCC registreringen.

Læs også: De bedste enheder til streaming af film og serier

Chromecast Ultra med Android TV får velkendt design

Den kommende Chromecast Ultra kommer angiveligt til at ligne tredje generation af den almindelige Chromecast, med et mere afrundet design og det traditionelle Google-logo på fronten.

Enheden vil køre en fuld udgave af Android TV, hvor der vil være adgang til Googles appbutik med spil og apps til streaming.

Læs også: Disneys streamingtjeneste lanceres i Danmark til sommer

Chromecasten med Android TV kommer senere i 2020

Det var åbenbart planen at Google skulle have præsenteret enheden på dette års Google I/O, som skulle have været afviklet til maj, men blev aflyst på grund af coronavirus. Udviklerkonferencen afvikles muligvis via livestream og måske Google vil fremvise den nye Chromecast her. Alternativt afholder Google et event senere på året. Vi har også tidligere set Google lancerer nye produkter, uden at afholde et event.

Vi holder selvfølgelig øje med den lille spændende enhed.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...