Ny batteriteknologi er klar i de første gadgets om et år

En forbedret udgave af lithium-ion-batterier, som øger kapaciteten med 20 %, er klar til at blive brugt i trådløse høretelefoner og smartwatches allerede inden for det næste års tid.

Ny batteriteknologi er klar i de første gadgets om et år

År efter år har vi hørt om firmaer, som fortæller om nye batteriteknologier, der lover forkortet ladetid, øget kapacitet og øget holdbarhed. Men knap så ofte finder de nye batteriteknologier vej fra laboratorierne til smartphones, bærbare computere og andet forbrugerelektronik.

Men netop nu kæmper en håndfuld virksomheder side om side for at blive de første til at lancere en ny type batterier på markedet, som vil forøge kapaciteten med 20 %. Det skriver WIRED.

Det er det amerikanske firma Sila Nanotechnologies, der står bag den nye batteriteknologi. Teknologien fungerer ved at bruge små nanopartikler af grundstoffet silicium, som kan hurtigoplade lithium-ion-celler, når de bliver brugt som batteriets negative elektrode – også kaldet anoden.

Læs også: Vivo Super FlashCharge: Oplader mobilen på 13 minutter

Målet er på sigt at helt at erstatte anoder af grafit, som bliver brugt i dag, med silicium. Der kan nemlig blive lagret markant flere lithium-ion-celler i anoder af silicium end i grafit, hvilket skulle give en forbedring af kapaciteten på 40-50 %. Men med anoder af silicium kan batterierne svulme voldsomt op – helt op til fire gange under opladning.

Derfor er Sila Nanotechnologies foreløbige løsning at putte nanopartikler af silicium i en form for porøs skal. Den fungerer som en slags svamp, der svulmer op og kan håndtere, at elektrolytten svulmer op under opladning. Denne løsning skulle øge lithium-ion-batteriers kapacitet med 20 %.

Kommer i forbrugerprodukter inden for et år

Det langsigtede mål er at bruge batteriteknologien i elbiler, så rækkevidden bliver markant længere. Men der er vi ikke endnu, fastslår firmaet. I stedet vil Sila Nanotechnologies starte i det små.

Læs også: Volkswagen vil sælge en kvart million elbiler i 2020

Derfor vil vi først se den nye batteriteknologi i små forbrugerprodukter som smartphones, wearables og computere. Firmaet er i dialog med flere batteriproducenter og forventer, at batterier med de nye anoder vil blive brugt i trådløse høretelefoner af et endnu ukendt brand og i smartwatches allerede inden for et år.

Seneste tilføjelse til historien

Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. Daniel Søgaard Hald har holdt fast i temaet. 30/1/2020 kom der nyt i sagen med nyheden Mobil-markedet vokser i 4. kvartal 2019 – Apple tager førstepladsenKlik her og læs den fulde artikel.. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.