Dansk pris på Mazda 6e er klar – og den er skarp
Mazda løftede i januar sløret for deres næste elbil i Danmark og er nu klar med danske priser på den. Med en skarp pris går Mazda 6e går direkte efter Tesla Model 3 og andre sedaner i prisklassen.
Se også: Alle elbiler fra Mazda i Danmark
Mazda 6e koster fra cirka 300.000 kr. i Danmark
Mazda er nu klar med danske priser på deres næste elbil, der er sedanen Mazda 6e. Men inden vi kaster os ud i priser, specifikationer og konkurrenter, skal vi lige have på plads, hvad 6e er for en bil.
Mazda 6e er en elbil af typen sedan, der byder på fem siddepladser og et fornuftigt stort bagagerum på 479 liter. Der er i Mazda 6e fokus på byggekvalitet, komfort, plads og et minimalitisk interiør.
En Mazda 6e vil koste fra cirka 300.000 kr. i Danmark, hvilket er lavere end vi havde forventet. Det er sjovt nok præcis hvad en Tesla Model 3 koster, som er den mest populære elektriske sedan i Danmark.
Til den pris får man basismodellen Mazda 6e Takumi, der indeholder et batteri på 68,8 kWh, som giver en rækkevidde på 479 km.
Se også: Specifikationer, priser og billeder af Mazda 6e
Mazda 6e er spækket med udstyr
Basismodellen byder på den fulde udstyrspakke – noget som man også ser Tesla gøre. Den byder på masser af udstyr, så som 19 tommer alufælge, forsæder med varme og køling, head up-display, 360 graders kamera og meget mere. Det er altså inkluderet udstyr, som i de fleste tilfælde er ekstraudstyr i dag.
Mazda 6e bliver dermed et spændende alternativ til Tesla Model 3, Hyundai Ioniq 6 og andre sedaner i prisklassen. Mazdas styrker finder man i blandt andet byggekvalitet, sans for detaljer, tidsløst design og deres meget velkendte brand.
Forsalg af Mazda 6e skydes i gang den 18. marts og de første biler forventes leveret i august.
Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Få det store batteri for kun 15.000 kr. ekstra
For blot 15.000 kr. kan man opgraderer til et større 80 kWh batteri, som øger rækkevidden til 552 km. Det er godt nok kortere rækkevidde end en Tesla Model 3 Long Range med baghjulstræk, men til gengæld er den betydeligt billigere.
Man kan også tilvælge udstyrspakken Plus, som egentlig blot tilføjer et elektrisk rullegardin.
Se også: Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Alternativer til Mazda 6e
Med den skarpe pris ser Mazda 6e ud til at blive en meget spændende elbil på det danske marked.
Vi er spændte på at se og prøve Mazdas nye infotainmentsystem på den store 14,6 tommer infotainmentskærm. Kan Mazda matche konkurrenterne på software og opkobling, som i dag er en vigtig ting for forbrugerne? Det ved vi forhåbentlig snart.
De bedste alternativer til Mazda 6e er Tesla Model 3, Hyundai Ioniq 6 og BYD Seal, men der er flere andre elektriske sedaner i prisklassen.
Se også: Test, bedømmelse og pris på Mazda 6e
Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Disse elbiler er Bedst i Test