Test af HTC HD2 – dag 1

Vi gennemtester HTC HD2. Her kan du læse alt om vores oplevelser af mobilen.

Test af HTC HD2 – dag 1

Læs også: Kæmpe mobiltest af HTC HD2

Den nye topmodel HD2 er i huset! Den første reaktion fra alle man møder er: “Den er godt nok stor”. Ja, det er fuldkommende korrekt, men skærmen er også 4,3 tommer, hvilket svarer til skærmstørrelsen på en GPS-enhed til bilen.

Heldigvis er HD2 ganske tynd, og formår at virke elegant – specielt på mænd. Det seneste døgn har jeg ikke mødt én eneste kvinde, som tændte på designet.

Personligt er jeg helt enig i, at det næsten er for meget af det gode med hensyn til størrelsen. Det er bare svært at forestille sig det kan være anderledes, når nu man fra producentens side har valgt en kæmpeskærm.

HTC HD2, artikelfoto
Kalender i HTC HD2

Berøringsfølsom og hurtig

“Capacitive” er kodeordet for skærmtypen, som reagerer på berøring og ikke tryk. Sådan en skærm har HD2. Den er hyper følsom og vinder stort i brugeroplevelse over de gammeldags touchskærmen, der betjenes med tryk.

Det er meget svært at undgå en sammenligning med iPhonen – Apple var nemlig de første til at benytte capacitive-skærmtypen i en mobil. Brugerne fik med iPhone en oplevelse af lethed, som ikke tidligere var set ved mobilbetjening. HD2 lever fuldt ud op til iPhone-oplevelsen – ja måske endda et hak mere, da mobilen er rigtig hurtig.

Jeg har aldrig før oplevet en så hurtig mobiltelefon baseret på touch. Særligt i billedealbum, musik og på internettet kommer hastigheden til sin ret.

HTC HD2, artikelfoto
Windows Mobile menuen

Hvor blev Windows mobile af?

Windows Mobile 6.5 er det underliggende styresystem. Men brugerfladen HTC Sense (hed før Touch FLO) er nu integreret et hak dybere, end vi tidligere har set.

Der skal ledes længe og grundigt, inden man rammer ind i Windows Mobile, der traditionelt ikke er kendt for at være fingervenlig. Og netop fingervenligheden er nødt til at være i top, da der på HD2 ikke kan benyttes betjeningspind (stylus).

Kalenderen hedder nu HTC Kalender, og er fuld ud touchvenlig også ved oprettelse af aftaler. Samme princip gør sig gældende i kontaktpersoner. HD2 understøtter 15 favoritkontakter, der alle kan ringes op, ved tryk på deres billede – brugeren bestemmer i øvrigt selv om funktionen automatisk skal ringe op eller sende en SMS til personen.

HTC HD2, artikelfoto
Musikalbums i HTC HD2

Wow-effekt i musik og billeder

På den store skærm fremstår billederne i fotoalbummet fantastisk flotte, og når mobilen holdes i lodret position, kan der hurtigt bladres i den virtuelle stak af fotos.

Når HD2 lægges på siden, drejer fotovisningen til horisontalt, og det ultimative “show off” er en realitet. Et klik på billedet åbner til fuld skærm, og med to fingre kan der zoomes (multitouch). En fed detalje er, at man ikke behøver at zoome ud for at kunne bladre til næste foto.

Visnings-princippet er går igen i musik – her er det blot albumcovers der bladres i. Hvis ikke dine sange har billeder – også kendt som albumart, kan mobilen automatisk hente dem fra internettet.

De første indtryk af lydkvaliteten er i øvrigt positive – men det er VIRKELIG trist, at HTC har vedlagt et kedeligt standard headset i salgspakken. Det er dog muligt at tilslutte sit eget headset direkte i mobilen.

HTC HD2, artikelfoto
Internet på HTC HD2

Internet fuldt på højde med iPhone

Apple satte med iPhone ny standard for, hvordan internet skal opleves på en mobilenhed. Og i øvrigt tusind tak for det. Så småt begynder de andre mobilproducenter at lære af dette.

I HTC HD2 er internettet helt på niveau med iPhone. Jeg har ikke haft en iPhone ved siden af, for at sammenligne hastighed. Men smidigheden og letheden ved zoom får netdelen til at holde maksimalt i HD2.

Det er muligt at gå på internettet via trådløst netværk. Desværre er det lidt bøvlet at finde on/off kontakten, da der ikke umiddelbart er en hurtig genvej, som det f.eks. er set på HTC Hero.

HTC HD2 tv, Nokia N97 mini th, artikelfoto
HTC HD2 til venstre. Nokia N97 mini til højre

Slut på den første dag…

Den første arbejdsdag med HTC HD2 sluttede efter 12 timers drift – hvilket jeg indtil videre tager roligt.

Et batteri skal oplades et par gange, før det opnår sin fulde kapacitet.

Læs også:
Test: Dag 2 med HTC HD2

Se også:
Video: Oplev HTC HD2 – og hør om udviklingen

Fortsættelsen:

Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 12/11/2009 fortsatte vi fortællingen med en vinkel omkring Nokia N97 mini (test af mobil) – et maxi fremskridtKlik her for artiklen.. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..