Nu kan du hente apps til din iPhone fra AltStore PAL

Apple App Store-alternativet koster 14 kroner om året og lanceres med en gratis Nintendo-emulator kaldet Delta og en udklipsholder-app kaldet Clip.

Android og iOS
Læs ogsåEU: Apple, Google og Meta overholder ikke ny EU-lov

Mulighed for at downloade to apps til at starte med

Den nye appmarkedsplads kommer med to apps, som er udviklet af Riley Testut – firmaets egen udvikler.

Delta er en spilemulator, der kan spille NES-, SNES-, Nintendo 64-, Game Boy-, Game Boy Advance- og Nintendo DS-spil. Den anden app Clip er en udklipsholder, der er forbudt af Apple. AltStore er udviklet af Riley Testut og hans forretningspartner Shane Gill.

Delta lanceres også i Apples App Store i dag for alle uden for Europa.

Ingen af de to apps er helt nye, og det er appbutikken, som de to apps lanceres i, som sådan heller ikke. AltStore har eksisteret siden 2019 til iOS, men indtil nu har installationen af den krævet en løsning, der i bund og grund narrer iOS til at tro, at du er appens udvikler ved hjælp af et stykke software kaldet AltServer, der kører på en Mac eller PC.

Læs ogsåGuide: De 5 bedste iPhones du kan købe lige nu

Helt nye typer af apps på vej til iOS

Takket være EU’s forordning om digitale markeder får applikationerne Delta og Clip nu en legitim Apple-notariseret lancering i AltStore PAL-appbutikken for iPhone-brugere i EU. Apple-notariseringen betyder, at Apple fortsat både manuelt og automatiseret holder øje med skadelige apps, der installeres uden for App Store.

Begge apps er eksempler på typer af software, der kan være på vej til iPhone, og som Apple tidligere ikke har godkendt i App Store.

Nu hvor udviklere ikke altid behøver at gå gennem Apples strenge App Store-regler, kan flere apps af denne type finde vej til europæiske iPhone-brugere.

Som spilemulator befinder Delta sig dog i en juridisk gråzone, som Apple først for nylig besluttede sig for at give grønt lys til. Clip er i mellemtiden nødt til at bruge flere løsninger for at kunne køre i baggrunden på ubestemt tid, og ifølge Riley Testut er alle disse løsninger “imod App Store-reglerne.”

Det er svært at komme med nogle spådomme om fremtiden, men et godt råd vil være at afvente udviklingen lidt og se, hvordan andre brugeres erfaring er med den nye app store, inden man selv kaster sig ud i at prøve det.

Læs ogsåNu kan iPhones hente app direkte fra hjemmesider

Flere appbutikker på vej til iPhone

Andre alternative appbutikker er også på vej til iOS i Europa. Spilgiganten Epic Games lancerer sin spilbutik Epic Games Store til iOS – en spilbutik, der allerede findes til Windows og Mac. Appbutikken Mobivention er også på vej til iOS.

Ud over at tillade installation af apps fra andre appbutikker har Apple netop også tilladt brugere at downloade iOS-apps direkte fra hjemmesider, ligesom man kender fra sin computer. Det skete i opdateringen til iOS 17.5.

Læs ogsåTeenagere elsker iPhone og Apple Watch