Facebook køber Giphy for 400 millioner dollars

Facebook har meldt ud, at de har købt virksomheden Giphy, en populære platform med utallige GIF-filer, for 400 millioner dollars.

Facebook køber Giphy for 400 millioner dollars

Facebook har kastet 400 millioner dollars efter den populære GIF-platform Giphy, som har mere end 700 millioner brugere dagligt. Mange af disse besøgende kommer fra Apples iMessage, TikTok, Mailchimp, Signal, Slack, Twitter og mange flere, hvor de fleste tjenester benytter Giphys API.

Og selvfølgelig benytter Facebooks tjenester, Facebook, Messenger og Instagram, også Giphys GIF-tjeneste, hvorfor et opkøb gav ganske god mening. Facebook siger selv, at halvdelen af trafikken på Giphy kommer fra selskabets egne tjenester.

Læs også: Pas på Twitch og Youtube: Ny Facebook-app livestreamer computerspil

Bliver en del af Instgram-holdet

Mere specifikt bliver Giphy en del af Instagram-holdet, hvor ideen er at gøre det lettere at dele GIF-filer i historier og private beskeder. Hvad angår andre tjenester og brugere af platformen, så skulle oplevelse forblive den samme – indtil videre i hvert fald.

Nu har Facebook jo ikke ligefrem ry for, at passe godt på brugernes private informationer, og man kan forestille sig, at nogle af de tjenester, som allerede benytter Giphy er bekymrede for denne overtagelse. Fx Signal, som værner ekstra godt om brugernes privatliv med end-to-end kryptering.

Læs også: Facebook Messenger får efterspurgt funktion

Bruger du Giphy til dine GIF-filer?