Kina frygter Starlink: Satellitsystemet bør ødelægges

Starlinks system med tusindvis af satellitter er en trussel mod Kinas sikkerhed, mener kinesiske forskere. da Starlink arbejder tæt sammen med USA's hær.

Kina frygter Starlink: Satellitsystemet bør ødelægges

Tilbage i april offentliggjorde en kinesisk forsker fra Beijing Institute of Tracking and Telecommunications i Beijing en artikel i tidsskriftet Modern Defence Technology, hvori det lød, at Starlinks satellitkonstruktion truer den kinesiske nationale sikkerhed. I rapporten opfordres der til, at de kinesiske myndigheder ikke blot holder et vågent øje med Starlink-satellitterne, men faktisk direkte ødelægger dem og hele systemet.

Stort militært potentiale

Ifølge rapporten har Starlink planer om at danne det største netværk og opsende det største antal satellitter i verden og at selskabet arbejder tæt sammen med USA’s militær.

I rapporten anerkendes Starlinks bidrag til udvikling af internet- og kommunikationsteknologier, da det som udgangspunkt har som mål at levere billigt internet til hele verden, men i det store billede er Starlink en udfordring for Kinas sikkerhed, lyder det.

SpaceX, der står bag Starlink, har blandt andet søgt patenter på satellitkommunikation og -transmission, satellitbilleder, telemåling og andre tjenester. Denne brede anvendelse betyder, at Starlink ud over civile anvendelser også har et massivt militært potentiale. Påstanden understøttes yderligere af det amerikanske militærs samarbejde med SpaceX i forbindelse med udvikling og opsendelse af dets satellitter.

Se også: Hvordan fungerer Starlink?

I rapporten understreges det, at Starlink mange gange har samarbejdet med det amerikanske militær. Nogle af de bånd, der er mellem SpaceX og den amerikanske hær er ifølge rapporten disse:

  • Siden 2019 har SpaceX modtaget midler fra det amerikanske luftvåben til at teste, hvor godt satellitterne kan oprette forbindelse til militære fly under kryptering.
  • Den amerikanske hær har underskrevet en aftale med SpaceX om brug af Starlinks bredbånd til at overføre data på tværs af militære netværk.
  • SpaceX indgik i 2020 kontrakt på 150 millioner US dollars til at udvikle satellitter til militær brug.
  • I 2021 annoncerede selskabet sin plan om at samarbejde med det amerikanske luftvåben om yderligere test af Starlink-internet.

Se også: Billigt og hurtigt mobilt internet

Kan give billigt og hurtigt internet over hele verden

En af de største udfordringer ved satellitsystemet kan levere billigt internet med høj hastighed over hele verden. Efterhånden som kampsystemerne bliver digitale, er der også behov for at overføre flere oplysninger på en pålidelig måde. Starlink har over 2.000 satellitter i lavt kredsløb om Jorden og målet er at opsætte op til 40.000 satellitter. Sker det, vil SpaceX have dækning døgnet rundt i hele verden.

I rapporten udtrykkes der også frygt for, at Starlink-satellitterne kan bruges til infrarødt billedmateriale og radarovervågning samt at de kan bruges til opdage og spore missiler og hypersoniske fartøjer. Af disse grunde bør den kinesiske hær derfor grundigt overveje, hvordan den kan imødekomme truslen fra Starlink – en af måderne er ganske enkelt at forsøge at ødelægge hele systemet, lyder det i rapporten.

Se også: Billigt bredbånd med 1000 Mbit/s

At Starlink kan være en stor hjælp for militæret har vi set i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Satellitsystemet har hjulpet Ukraines hær med at planlægge militære aktioner og missioner mod de russiske styrker og de er været afgørende for, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyys har kunnet få sine taler ud til hele verden.

Elon Musk, stifter og ejer af SpaceX, har selv været ude og sige, at det er svært at ødelægge Starlink, fordi systemet består af så mange satellitter og det kræver rigtig mange antisatellitmissiler at ødelægge systemet.