Apple dropper earpods til iPhone 12 – grådige eller fornuftige?

Rygte siger, at Apple ikke lægger et EarPods headset med i æsken til iPhone 12 - er de blevet grådige eller giver tiltaget faktisk mening?

Apple dropper earpods til iPhone 12 – grådige eller fornuftige?

Når man køber en ny telefon, er det jo ikke kun telefonen, man er interesseret i. Der er andre ting i æsken, der kan påvirke brugen af telefonen. Lynopladeren og adapteren til høretelefonerne for eksempel. Nu siger et nyt rygte, at Apple kan finde på ikke at inkludere de sædvanlige EarPods med kabel, der ellers sædvanligvis følger med selskabets telefoner, når iPhone 12 kommer på markedet.

Apple dropper EarPods i iPhone 12-æsken – vil sælge flere AirPods

Det er Ming-Chi Kuo, der står bag rygtet og han plejer jo at have ret i sine forudsigelser. Ifølge MyFixGuide handler det om, at Apple vil forbedre salget af AirPods. Denne rygtede strategi for iPhone 12 er en del af det forsøg.

Normalt får man et par EarPods med, når man køber en iPhone. De har kabel, der passer i Lightning-stikket, men ellers er de ikke et topprodukt med masser af funktioner eller fantastisk lyd. Det er et headset til dem, der ikke rigtig går op i den slags.

Ved at droppe de medfølgende EarPods håber Apple tilsyneladende, at flere kunder går ud og investerer i de dyre AirPods eller endnu dyrere AirPods Pro.

Se også: Find bedste pris på iPhone

Er Apple grådige eller giver strategien også mening for forbrugerne?

Ved første øjekast kommer det til at se ud, som om Apple mest er grådige, men der er andre anledninger til, at det kan være positivt på den lange bane.

De fleste, der køber en iPhone 12, opgraderer formentlig fra en ældre model, da iOS-brugere ofte er meget loyale mod Apple. Det betyder også, at de fleste allerede har EarPods eller andre høretelefoner, som de kan genbruge til den nye iPhone.

Nogle brugere vil måske være nødt til at købe nye høretelefoner, men skal de erstatte EarPods, køber de formentlig alligevel ikke de dyre AirPods. Det er ikke spor svært at finde billige høretelefoner med kabel. Selv helt trådløse earbuds fås til en langt lavere pris end AirPods.

Der er formentlig mange, der synes, det er helt fint, at EarPods ikke er med. Mange bruger ikke de billigere høretelefoner, der følger med telefonen, men køber i stedet andre med bedre kvalitet og funktioner. Derfor bliver de billige, medfølgende høretelefoner ofte bare elektronisk skrot, og det vil vi jo gerne undgå. At droppe de medfølgende høretelefoner helt, kan derfor være noget godt for miljøet.

Se også: Test af iPhone SE

Vi bliver klogere på iPhone 12 til september

Nu er der jo tale om et rygte, og vi kan ikke vide, om det ender med at blive sådan, når iPhone 12 en gang dukker op. Om det bliver til september som sædvanligt, eller om lanceringen bliver flyttet på grund af coronavirusset, ved vi heller ikke.

Se også: Nyheder om Apple

Efterfølgende nyt

Meget er sket siden vi kørte artiklen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 22/5/2020 samlede vi op på historien og publicerede et indlæg om Større kundetilfredshed med Galaxy Note 9 end iPhone 11 – Læs den her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..