HBO Max kommer først til Norden sidst på året
Snart går HBO Max global. I slutningen af juni lanceres den nye HBO-tjeneste 39 steder i Latinamerika og Caribien, mens HBO Go-tjenesten på samme tid vil udgå disse steder. Senere på året vil europæiske seere også kunne streame på Max-tjenesten.
HBO Max vil give adgang til film og tv-serier fra de største Warner Media-selskaber – HBO, Warner Bros, New Line, DC, CNN, TNT, TBS, truTV, Adult Swim samt Cartoon Network og Looney Tunes-tegneserier til de yngre seere.
Udvalget inkluderer blandt andet den mangeårige favorit Friends, nyt indhold som for eksempel Raised by Wolves og kommende serier som Game of Thrones prequel House of the Dragon. Der vil også være Max Originals at finde på kanalen.
Læs også: Rygte: HBO Max på vej med Harry Potter-serie
HBO Max kommer sidst i 2021
HBO Max vil erstatte de nuværende HBO-brandede streamingtjenester i Europa senere på året. Det betyder altså, at HBO Max først forventes til Norden og Centraleuropa sidst i 2021. Nuværende abonnenter af HBO Go-tjenesten får øjeblikkelig adgang til Max gennem helt nye apps og forskellige abonnementsmuligheder.
Fra slutningen af juni vil HBO Max være tilgængelig i: Anguilla, Antigua, Argentina, Aruba, BVI, Bahamas, Barbados, Belize, Bolivia, Brasilien, Caymanøerne, Chile, Colombia, Costa Rica, Curacao, Dominica, Dominikanske Republik, Ecuador , El Salvador, Grenada, Guatemala, Guyana, Haiti, Honduras, Jamaica, Mexico, Montserrat, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, St. Kitts og Nevis, St. Lucia, St. Vincent, Surinam, Trinidad & Tobago, Tyrkiet og Caicos, Uruguay og Venezuela.
Se også: Nyt om streaming af film og tv