Sparetips: Spar penge med et simkort til datadeling

En række af de danske teleselskaber tilbyder et ekstra simkort til datadeling, som tilføjelse til dit mobilabonnement. Sådan kan du spare penge ved at benytte dig af det. Her er ugens sparetips.

Sparetips: Spar penge med et simkort til datadeling

Vidste du, at man kan spare penge med et ekstra simkort til datadeling? Det er altid rart at spare nogle penge, hvilket netop er hensigten med vores sparetips-videoer. Hver uge finder vi tips og tricks til at spare penge på mobiltelefoner, bredbånd og mobilabonnementer.

I denne uges sparetips har vi kastet os ud i Android-alternativer til Apples nye iPhone SE, mobile bredbånd til sommerhuset samt datadeling med et ekstra simkort. Se med i videoen herunder.

Læs også: Priser på abonnementer med datadeling

Spar dit bredbånd væk

Der er flere måder at bruge et ekstra simkort på, men lad mig først forklare hvad det går ud på. En stor del af de danske teleselskaber tilbyder, at man kan få et ekstra simkort til ens nuværende mobilabonnement, som bruger af din samlede datapakke. Har du fx et mobilabonnement med 100 GB mobildata, så kan denne pakke bruges på begge simkort. Mod et månedligt gebyr på 0 til 119 kroner, kan man få et ekstra simkort til mobilabonnementet.

Og hvorfor skal man så det? Det ekstra simkort kan bruges til mange ting. Det kan for eksempel bruges i en tablet, så der er internet på farten, eller i en 4G router eller en gammel mobiltelefon, så der er mobilt bredbånd til hjemmet eller sommerhuset.

Er man rigtig smart, så kan man helt droppe bredbåndsabonnementet til hjemmet. Tegner man et mobilabonnement med fri data og tilkøber et simkort til datadeling,, så bliver mobilbonnement og mobilt bredbånd samlet til billigere penge.

Herunder er et overblik over de teleselskaber, som tilbyder et ekstra simkort til data.

Flere sparetips på vej

Vi har flere videoer med sparetips, anmeldelser og fokus på teknologi på vej. Vil du ikke gå glip af dem, så husk at abonnere på vores Youtube-kanal, Teknofil.

Fortsættelse følger

Næste interessante fortælling om emnet. Daniel Søgaard Hald holdt fast i sin interesse i tematikken. Efterfølgende d. 8/5/2020 bragte vi sagen om Fokus: Android Auto, trådløse højtalere og mobilabonnementer til ældre – Artiklen kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet her.