Topscorer i test: De bedste elbiler i Danmark

Hvilke elbiler giver mest rækkevidde, køreglæde, komfort, plads og værdi for pengene? Se overblik med de absolut bedste elbiler, opdelt i forskellige biltyper.

Topscorer i test: De bedste elbiler i Danmark

Med mere end 160 elbiler på det danske marked kan det være en jungle at finde den helt rigtige. I vores overblik over de bedste elbiler i Danmark guider vi jer på vej.

Se de bedste elbiler af typerne SUV, lille SUV, hatchback, sedan og stationcar, der alle er “bedst i test” og til priser, hvor de fleste danskere kan være med.

Se også: Sammenlign priser og egenskaber for alle elbiler

De bedste elbiler af typen SUV

SUV’erne er kendt for at være praktiske, rummelige og komfortable elbiler med godt udsyn til verden, som typisk er et godt valg til familier. Herunder kan du se de bedste SUV’er i Danmark.

Xpeng G6

Indenfor SUV-kategorien i mellemklassen fører Xpeng G6 med en imponerende vurdering på 90 ud af 100. Den præsterer med høj effektivitet, rigtig god plads, uovertruffen komfort og udvalg af udstyr og fremragende infotainmentsystem – altsammen til en pris under 300.000 kr.

Xpeng G6 koster fra 299.990 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Xpeng G6

De andre bedste elbiler af typen SUV:

Er budgettet større er de bedste SUV’er i den store mellemklasse Audi Q6 e-tron, Polestar 3, Volvo EX90 og Porsche Macan Electric.

Se også: Se priser, billeder og specifikationer på alle elektriske SUV’er

De bedste elbiler af typen lille SUV

Den kompakte SUV er et godt kompromis mellem rummelighed og pris, og de typiske fordele som biltypen SUV byder på.

Renault 4 E-Tech Electric. Foto: Mobilsiden.dk

Den bedste lille SUV er Renault 4 E-Tech Electric, som scorer 89 ud af 100 i test. Her får man en virkelig god mindre elbil med en rækkevidde op til 407 km, lækkert retro-design i god kvalitet og et af de bedste infotainmentsystemer på markedet.

Læs test af Renault 4 E-Tech Electric.

Renault 4 E-Tech Electric koster fra 199.990 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Renault 4

De andre bedste elbiler af typen lille SUV

  • Kia EV3
    Bedømmelse: 81/100
    Pris fra: 269.900 kr.
  • BYD Atto 2
    Bedømmelse: 75/100
    Pris fra: 224.995 kr.
  • Volvo EX30
    Bedømmelse: 73/100
    Pris fra: 244.990 kr.

Bedste små elbiler af typen hatchback

Hatchbacks er kendt for at være kompakte og praktiske elbiler i byen, men som stadig byder på god rummelighed og komfort. De hører typisk til blandt de billigste elbiler.

Renault 5 E-Tech Electric

Blandt de elektriske hatchbacks, som typisk også er bybiler, er det umuligt at overse Renault 5 E-Tech Electric, som opnår en score i test på 82 ud af 100. Den har et flot sportsligt design, en nydelig moderne kabine, god køreoplevelse og et rigtig godt infotainmentsystem.

Læs test af Renault 5 E-Tech Electric.

Renault 5 E-Tech Electric koster fra 189.990 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Renault 5

De andre bedste elbiler af typen hatchback

Er budgettet større er der mere rummelige hatchbacks som Kia EV4 Hatchback, Polestar 2 og Audi A6 Sportback e-tron.

Se også: Se priser, billeder og specifikationer på alle elektriske hatchbacks

De bedste elbiler af typen sedan

Elbiler af typen sedan byder typisk på gode køreegenskaber, høj komfort, lang rækkevidde, højeste effektivitet samt flot og tidsløst design.

Tesla Model 3

Den absolut bedste elektriske sedan i mellemklassen er Tesla Model 3. Her får man god plads, masser af udstyr, lang rækkevidde, høj effektivitet, høj ydeevne og velafbalancerede køregenskaber. Den scorer i test flotte 81 ud af 100.

Læs test af Tesla Model 3.

Tesla Model 3 koster fra 269.990 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model 3

De andre bedste elbiler af typen sedan:

Er budgettet større er der masser af gode muligheder, heriblandt BMW i5, Audi A6 e-tron og Mercedes-Benz CLA i den store mellemklasse.

Se også: Se priser, billeder og specifikationer på alle elektriske sedaner

De bedste elbiler af typen stationcar

En elbil af typen stationcar byder på ekstra god bagagerumsplads, kombineret med høj effektivitet, lang rækkevidde og høj komfort.

Volkswagen ID.7 Tourer

Den bedste stationcar på markedet i mellemklassen lige nu er Volkswagen ID.7 Tourer, som scorer 78 ud af 100 i test. ID.7 Tourer er flot, meget komfortabel, kører langt på en opladning, har hurtig lynopladning og et godt infotainmentsystem.

Volkswagen ID. 7 Tourer koster fra 379.995 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.7 Tourer

De andre bedste elbiler af typen stationcar:

Er budgettet større er der masser af gode muligheder, heriblandt Zeekr 001, Mercedes-Benz CLA Shooting Brake EQ og Porsche Taycan Sport Turismo.

Se også: Priser, billeder og specifikationer for alle elektriske stationcars

Mange andre gode elbiler i Danmark

Herover ser du de elbiler herhjemme med de absolut højeste bedømmelse i test, men der findes mange andre gode elbiler. Den bedst bedømte elbil er ikke nødvendigvis den bedste elbil for jer.

Vi anbefaler, at man udvælger nogle der passer til budgettet og bestiller en prøvetur i dem, hvor man opnår det bedste indtryk af den enkelte elbil og finder den, som passer bedst til husstandens behov.

Se og sammenlign alle elbiler i Danmark