Meta: Apple gør det “meget svært” at lave konkurrenter til App Store

Mark Zuckerberg afviser idéen om, at Meta skal lancere egen appbutik til iPhones. Apple har nemlig gjort det "meget svært" at introducere en alternativ appbutik i iOS.

Android og iOS
Læs ogsåTil marts sker det: Apple åbner op for iOS efter pres fra EU

Apples nye regler får bred kritik

Apple holder fast i, at såkaldt sideloading – eller det, som man bare kunne kalde en ganske normal installation af software, som man kender fra en computer – er en trussel mod sikkerheden. EU’s forordning om digitale markeder (DMA) har imidlertid tvunget selskabet til at åbne op for iOS for EU-borgere.

Det hele handler dog om detaljer, og Apple har implementeret nye afgifter, der spænder ben for en forretningsmodel med gratis apps som Metas, hvis de distribueres uden for Apples App Store.

Mark Zuckerbergs kommentarer er en gentagelse af det, som vi har hørt fra andre kritikere af App Store – blandt andet Spotify, Epic Games og Microsoft.

Epic Games’ direktør, Tim Sweeney, har kaldt Apples tilgang til fri installation af apps i iOS noget værre gylle. Spotifys direktør, Daniel Ek, har kaldt tiltaget et ”nyt lavpunkt”. Danske David Heinemeier Hansson, som er skaberen af programmeringssproget Ruby on Rails og teknisk direktør for softwarefirmaet 37signals, har kaldt Apples nye regler for et ”afpresningsregime.”

Læs ogsåEpic Games’ direktør raser over Apples nye iOS-regler i EU

EU undersøger Apples implementering efter 7. marts

Politikerne og embedsmændene i EU har sagt, at de vil undersøge Apples implementering af sideloading efter 7. marts, hvor forordningen træder i kraft.

EU kan idømme selskaber, der overtræder loven, bøder på op til 10 procent af deres årlige omsætning.

Læs ogsåMicrosoft: Apples nye regler i EU er “et skridt i den forkerte retning”