I hvilke lande er TikTok forbudt?

TikTok er for alvor kommet i søgelyset hos myndigheder verden over af frygt for spionage og datalæk hus myndighedspersoner.

I hvilke lande er TikTok forbudt?

EU, USA og Canada har for nylig forbudt brugen af TikTok på myndighedspersoners enheder på grund af stigende bekymringer for appens integritet og sikkerhed. Man frygter, at TikTok sender brugerdata direkte videre til de kinesiske myndigheder.

Platformen til videodeling, der ejes af det kinesiske selskab ByteDance, har længe fastholdt, at de ikke deler brugernes data med den kinesiske regering, samt at selskabet styres selvstændigt.

Se også: Bedste telefoner til SoMe

TikTok forbydes af flere og flere

Der er dog eksperter, der er urolige for, at følsom information kan blive tilgængelig, når appen downloades, især på enheder i myndighedsregi, for eksempel politikere.

Debattten har også kørt herhjemme, hvor Center for Cybersikkerhed anbefaler, at danske politikere ikke må bruge TikTok på deres arbejdstelefoner. Også flere virksomheder har forbudt TikTok på deres ansattes arbejdstelefoner.

TikTok afviser, at de skulle samle mere brugerdata end andre sociale medier og mener, at forbud er baseret på misinformation, samt at forbuddene er blevet udstedt med uden beviser på brud på persondata.

Se også: Billige mobilabonnementer med meget data

Vestlige selskaber forlader Kina

Men mange lande forholder sig til platformen og dens relation til Kina med forsigtighed.

Vestlige selskaber som Airbnb, Yahoo og Linkedin har desuden forladt Kina eller mindsket sin tilstedeværelse i landet på grund af Beijings strenge regler om integritet, der udspecificerer, hvordan selskaber kan indsamle og opbevare data.

Se også: Mediebureauer forsvarer TikTok

Forbud mod TikTok

Hvilke lande har implementeret et delvist eller totalt forbud mod TikTok? Det kan du se et overblik til herunder.

EU

Europa Parlamentet, EU Kommissionen og EU Domstolen, de tre øverste instanser i EU, har alle indført forbud mod TikTok på medarbejdernes mobiler på grund af bekymringer om sikkerheden.

Europa Parlamentets forbud blev annonceret i sidste uge og træder i kraft den 20. marts. Det bliver også ”kraftigt anbefalet”, at medlemmer af parlamentet og medarbejdere afinstallerede appen også på sine private enheder.

USA

Denne uge blev det meldt ud, at offentlige myndigheder i USA har 30 dage til at fjerne TikTok fra føderale enheder og systemer med henvisning til sikkerheden. Forbuddet handler kun om myndighedens enheder, selvom visse embedsmænd vil have et direkte forbud.

Mere end halvdelen af USAs 50 stater har også forbudt appen på myndighedernes enheder.

Både FBI oG FCC har advaret om, at det er muligt, at Bytedance deler brugerdata fra TikTok med Kinas regering.

Canada

Efter USAs annoncering, meldte Canada ud at myndighedsudstedte enheder ikke har lov at bruge TikTok med argumentet, at appen er en ”uacceptabel” risiko mod integritet og sikkerhed.

I fremtiden bliver det desuden umuligt for medarbejder at downloade appen.

Indien

I 2020 indførte Indien et forbud mod TikTok og en lang række andre kinesiske apps inklusive chatappen WeChat, alle på grund af bekymring for integritet og sikkerhed. Forbuddet kom kort efter et sammenstød mellem indiske og kinesiske tropper ved en omstridt grænse i Himalaya, hvor 20 indiske soldater blev dræbt og flere sårede.

Selskaberne fik mulighed for at besvare spørgsmål om kravene til integritet og sikkerhed, men forbuddet blev permanent i januar 2021.

Taiwan

I december 2022 indførte Taiwan et forbud mod TikTok i den offentlige sektor, efter FBI’s advarsler om TikTok som en risiko mod national sikkerhed.

Myndighedsenheder, inklusive mobiltelefoner, tablets og desktops må ikke køre kinesisk software, hvilket omfatter apps som TikTok og andre lignende SoMe-apps.

Pakistan

De pakistanske myndigheder har gjort TikTok midlertidigt forbudt mindst fire gange siden oktober 2020 med argumentet, at appen promoverer umoralsk indhold. Her er man altså ikke så bekymret for datasikkerheden, men mere om indholdet.

Afghanistan

Det afghanske talibanstyre forbød TikTok og spillet PUBG i 2022 for at beskytte unge mennesker mod at ”blive vildledt”. Formentlig er der også en lang række andre apps, som Taliban har forbudt i Afghanistan.