Meta vil efterkomme EU-regler med billigere annoncefri Facebook

I et forsøg på at overholde reglerne i Digital Markets Act, har Meta forslået lavere abonnementspriser på Facebook og Instagram.

Meta vil efterkomme EU-regler med billigere annoncefri Facebook

I et forsøg på at imødekomme EU’s lovgivning omkring integritet og antitrust, har Meta foreslået næsten at halvere prisen på deres abonnementer på Facebook og Instagram, hvor brugerne undgår målrettede reklamer.

Se også: Ny fyringsrunde hos Meta: Fyrer 50 fra Messenger-teamet

Billigere reklamefri Facebook og Instagram

I oktober sidste løftede Meta sløret for nye abonnementer på Facebook og Instagram, hvor brugerne kunne undgå målrettede annoncer. Årsagen til de kommende abonnementer skal findes i nye EU-regler, som begrænser, i hvilken grad it-giganter som Meta kan anvende målrettede annoncer uden at anmode om samtykke.

Prisen på et abonnement på Facebook eller Instagram er cirka 75 kroner, hvis man vil slippe for reklamer for en Facebook eller Instagram-profil på desktop, og 95 kroner på mobile enheder.

De nedsatte priser kommer efter stigende kritik fra integritetsaktivister og forbrugergrupper om Metas europæiske abonnementer, hvor man ved at tegne et sådant abonnement slipper for annoncer. Ifølge kritikerne gør abonnenterne, at man som bruger er nødt til at betale for at sikre sin egen integritet.

Meta lancerede abonnementerne i november for at leve på til reglerne i Digital Markets Act, så de ikke længere kan rette annoncer specifikt mod brugeren uden dennes tilladelse. Noget der går ud over Metas egne indtægter. Meta har selv sagt, at abonnementsmodellen skal skabe balance i de modstridende krav fra EU’s integritetslovgivning og DMA.

”Vi har ønsket at få den proces i gang i et stykke tid, fordi vi har brug for at få en stabil situation… så vi har tilbudt at sætte prisen ned fra 9,99 til 5,99 for et enkelt konto og fire euro for yderligere konti,” fortalte advokat hos Meta, Tim Lamb, ved en høring hos EU Kommissionen. ”Det er absolut i den laveste ende af skalaen, som det er rimeligt, at en person skal betale for en tjeneste af den kvalitet. Og jeg tror, at det er et seriøst tilbud. Den lovgivningsmæssige usikkerhed er for stor lige nu, og den er nødt til at falde til ro hurtigt.”

Prisen for et abonnement på Facebook eller Instagram kan dermed lande på cirka 45 kroner.

Se også: Meta anklages for at bryde EU’s GDPR-regler

Det handler ikke om prisen på abonnementet

Den østrigske integritetsaktivist Max Schrems mener ikke, at problemet er prisen:

”Vi ved fra al forskning, at selv en pris på blot 1,99 euro eller mindre fører til et skift i samtykke fra 3-10 procent, der faktisk vil have annoncer, til 99,9 procent, der stadig trykker ja. GDPR kræver, at det samtykke gives ”frivilligt”,” sagde han med henvisning til EU’s lovgivning om integritet.

”I virkeligheden handler det ikke om summen – det handler om ”betal eller accepter”-tilgangen som helhed. Hele formålet med ”betal eller accepter” er at få brugerne til at klikke accepter, selvom det ikke er deres eget frie og ærlige valg. Vi mener ikke, at ændringen i pris i sig selv gør denne tilgang lovlig.”

Høringen, der varede en hel dag, havde til formål at give Metas brugere og tredjeparter muligheden for at få klarhed i, hvordan de efterlever DMA.
Meta præsenterede tilbuddet med den lavere pris for embedsmænd tidligere i år, og nu ligger de i forhandlinger med myndigheder inden for databeskyttelse, nemlig den irske watchdog.

Brugere, der accepterer at blive tracket, får en gratis tjeneste, finansieret af indtægter fra annoncer. Selskaberne risikerer bøder på op til ti procent af deres årlige globale omsætning, hvis de bryder DMA.

Se også: Sådan former teknologi samfundet og kaprer menneskers hjerne