Disse Apple-nyheder kommer i foråret 2025

Allerede i foråret lancerer Apple flere nye produkter, blandt andet den længe ventede iPhone SE har Apple store planer om produkt-laceringer, allerede tidligt på året.

Disse  Apple-nyheder kommer i foråret 2025

Apple har for vane at afsløre nye produkter flere gange i løbet af et kalenderår. Den seneste større smartphonelancering var i september med introduktionen af den nye iPhone 16-serie.

Går du og sukker efter nye Apple-produkter, behøver du heldigvis ikke vente længe, for allerede i løbet af foråret 2025 er Apple klar med flere store nyheder.

Her er alt, hvad du kan se frem til.

Se også: Apple på vej med nyt VR-headset: Apple Vision Pro 2

iPhone SE 4

Den måske største annoncering til næste forår bliver en opdatering af Apples prisvenlige iPhone: iPhone SE. Det forventes at blive den største opgradering af iPhone SE, siden den kom på markedet i 2016. Den står til at blive opdateret med det moderne design, som vi kender fra de øvrige nyere iPhones.

Det forventes, at den nye iPhone SE 4 vil  droppe hjemknappen og samtidig få designet fra iPhone 14. iPhone SE 4 bliver også Apples første iPhone med et 5G-modem designet af Apple selv i stedet for et modem lavet af Qualcomm. Den får også USB-C-port.

Se også: Brugte iPhones – priser, garanti og bæredygtig genbrug

iPad 11

Næste år får Apples billigste iPad sandsynligvis sin første opdatering i over to år. Hovedfokus er understøttelse af det nyligt lancerede Apple Intelligence.

Sidst vi så en opdatering af den prisvenlige iPad var der tale om det første redesign af den normale iPad. Der forventes ingen nye designopdateringer af den kommende nye iPad.

Hvis den understøtter Apple Intelligence, bliver det sandsynligvis med en A18-chip, selvom det ikke vides med sikkerhed endnu.

Se også: Top 5: Bedste iPad til prisen

Ny iPad Air med M3-chip

Ifølge Bloombergs Mark Gurman vil Apple også bringe en mindre opdatering til iPad som en af forårsnyhederne.

Den vil højst sandsynligt blive udstyret med en ny M3-chip samt et helt nyt Magic Keyboard kun til iPad Air.

Se også: Top 5: De absolut bedste iPads

Smart home-skærm

Apples første smart home-produkt med en skærm er også på vej til en forårsudgivelse, og det bliver i form af en skærm, som kan kobles til HomePod eller hænges op på væggen.

Det forventes at blive en billigere skærm. Den vil have en firkantet skærm på cirka 6 tommer.

Se også: iPhone 17 Pro-serien får store opgraderinger

Perspektivering

Apple forventes også at lancere en opdateret AirTag-model, sandsynligvis med et nyere ultra-wideband-chipsæt – måske med bedre rækkevidde.

Vi forventer også, at Apple løfter sløret for iOS 18.4 omkring foråret. Den kommende iOS-software skulle give den sidste pakke af de mange Apple Intelligence-funktioner, der blev annonceret på WWDC24, herunder den fornyede Siri.

Se også: Apple Intelligence kommer snart til Danmark