Skoda Enyaq IV lanceret – Her er Skodas første elektriske SUV

Skoda har netop lanceret deres første elektriske SUV. Skoda Enyaq IV kommer i fire udgaver med op til 500 kilometers rækkevidde, 125kW hurtig opladning og 306 hestekræfter.

Skoda Enyaq IV lanceret – Her er Skodas første elektriske SUV

Skoda er nu endelig med på elbils-vognen. Bilproducenten har netop afsløret Enyaq IV, som er en fuldt ud elektrisk SUV med lang rækkevidde, hurtig opladning og nyt infotainment system med 13 tommer touchskærm. Her er elbilen Skoda Enyaq IV og de fire modeller den kommer i.

Læs også: Nyheder om elbiler og bilteknologi

Skoda Enyaq IV ligner ikke en elbil

Designet på Skoda Enyaq IV skriger ikke, ligesom på så mange andre modeller, elbil. Ved første øjekast ligner det en helt normal bil, men kigger man nøje efter, så er der nye spændende detaljer – som fx en LED-oplyst kølergrill.

Fra siden minder Skoda Enyaq IV om Volkswagens kommende ID.4, men de to deler også en hel del mekaniske dele. Der er masser af plads i den nye elbil fra Skoda, hvor bagagerummet holder hele 585 liter. De to billigste modeller af Skoda Enyaq IV kommer med 19 tommer alufælge og den dyreste med 21 tommer.

Kabinen er ikke meget anderledes end nuværende Skoda, men her er nu en 5 tommer førerskærm og en 13 tommer skærm i instrumentbrættet. Den store skærm bruges til at styre mange ting i bilen, blandt andet aircondition og sædevarme, hvorfor der er ganske få fysiske knapper af finde i Enyaq IV.

Læs også: Guide: De mest ventede elbiler i resten af 2020

Trådløs Apple CarPlay og Android Auto

Den nye Skoda Enyaq IV SUV-elbil er udstyret med WiFi og det er muligt at bruge både Apple CarPlay og Android Auto trådløst. Derudover kommer Enyaq med Skodas egen digitale assistent, “Laura”, som angiveligt skulle være ganske intelligent og kunne forstå sætninger som “jeg har det for varmt”.

Skoda Enyaq IV kommer med en indbygget internetforbindelse, hvilket giver mulighed for, at den kan opdateres “over-the-air. Dermed ment, at den ikke behøver komme på værksted for at blive softwareopdateret.

Læs også: De første test: Volkswagen ID.3 imponerer

Læs også: Test af Volkswagen ID.3 rækkevidde sætter rekord: 531 kilometer

Skoda Enyaq IV kommer i fire varianter som elbil

Skoda Enyaq IV kommer i fire udgaver:

  • Skoda Enyaq IV 50: 55 kWh batteri, 340 km rækkevidde.
  • Skoda Enyaq IV 60: 62 kWh batteri, 390 km rækkevidde, 19 tommer alufælge.
  • Skoda Enyaq IV 80: 82 kWh batteri, 500 km rækkevidde,
  • Skoda Enyaq IV 80X: 82 kWh batteri, 460 km rækkevidde, 0-100 km/t. på 6,2 sekunder.
Skoda Enyaq IV
Her er de forskellige modeller af Skoda Enyaq IV

Skoda Enyaq IV: Pris og tilgængelighed

Der er endnu ikke oplyst en dansk pris på Skoda Enyaq IV. Vi opdaterer artiklen så snart vi har dem. De første Skoda Enyaq IV forventes i starten af 2021.

Læs også: Forsikringsselskab giver rabat på forsikring af elbiler