Teknologiens triumftog i spil og kreative fag

Det virker omsonst at skønne om, hvad verdens ældste sprog er, selvom hinduer er meget glade for at påpege, at det er sanskrit. Reelt har verdens første sprog formentlig ikke bestået af andet end en samling nonverbale gestikulationer med f.eks. arme og ansigtet koblet med grynt, snerren eller andre lyde, som folk kan lave, der ikke kommunikerer hele sætninger, men budskaber som ”lad mig være”.

Lige så tåbeligt er det at søge et konkret svar på, hvad verdens første spil er. ”Hvem når hurtigst hen til træet?” er et spil. Jagt er et spil. Alt med et konkurrenceaspekt, eller hvor der ikke er garanti for sejr, er et spil. I oldtidens Nordafrika – vi taler ca. 6.000 år f.v.t. – havde folk brætspil, nemlig de såkaldte Mancala-spil (hvilket fx kalaha er), hvor man flytter sten rundt på et spillebræt med huller.

Vælger vi at definere spil som en social aktivitet med et rent rekreativt formål (altså ikke jagt), hvor reglerne er faste og mere eller mindre alment kendte, så vil det måske være meget rigtigt at sige, at Mancala-spillene er de allerførste spil, indtil arkæologer støver noget endnu ældre op på savannen.

Spil er ikke partout sociale

Men selvfølgelig vil ingen definere begrebet spil så snævert – især ikke i dag, hvor de fleste nye spil er digitale, så man ikke nødvendigvis spiller med andre, men fx med eller mod karakterer, der styres af spilprogrammet, nemlig såkaldte NPC’er (non-player character). Og før det lagde folk kabaler, der også er spil, hvor man ikke konkurrerer mod andre. De fleste vil næppe sige, spil partout er sociale.

Og hvad angår det, at spil for at være spil skal have et rent rekreativt formål, så vil også denne tanke træde nogle over tæerne. For hvad med gambling, der er spil med en underholdningsværdi, fx poker eller roulette, hvor underholdningsværdien dels kommer af, at der er ægte penge på spil, og at spillerne rent formuemæssigt vil være bedre eller værre stillet, når spillet er slut, end da det begyndte? Pointen er: Det er svært at definere spil på en måde, der lader os udtale os kvalificeret om, hvad verdens første spil er. Så lad os i stedet tage udgangspunkt i, hvad spil er i en digital alder.

Gambling er rykket online

Den digitale spilindustri har også været god til at assimilere casinospil og gambling generelt. I dag findes der mange online casinoer, hvor spillere kan prøve heldet af med spilleautomater, blackjack og lignende aktiviteter, hvor der er ægte penge på højkant. Dog er det ikke længere en automats mekanik eller en menneskelig dealers blanding af kortene, der får betydning for, om du vinder noget, men en algoritme, hvis funktion er at sikre, at casinoet vinder oftere (og mere), end det taber.

Webcasinoer lokker med forskellige ting for at få nye spillere. Nogle giver dig en bonus at spille for, når du indbetaler midler, der fx kan udgøre en procentdel af beløbet, du smider i casinoet. Nogle har mange lukrative kampagner og tilbud, der prikker til folks FOMO (fear of missing out), så de får lyst til at begynde at spille ud fra en formodning om, at de har fået et bedre tilbud end folk før eller siden dem har eller vil få. Selvom der er mulighed for at vinde rigtige penge på et onlinecasino, er udgangspunktet, at huset altid vinder, og at spillere derfor taber mere, end de vinder på casinospil.

Men vil du gerne sammenligne forskellige online casinoer på deres vilkår og bonusser, er der sider at gøre brug af, der sammenfatter ”koncepterne” bag flere webcasinoer ét sted. Fx er der flere sider inden for online casino, som du kan sammenligne på BetXpert, hvis du er interesseret i emnet.

Analoge spil nytænkes i det digitale

Selvom der i vore dage stadigvæk produceres analoge spil, der ikke kræver en computer, tablet eller spillekonsol, er det lige nu og her videospil, der for alvor dominerer det globale marked for spil. Det gør de fx ved at tage idéer fra den analoge spilverden og tilpasse dem til digitale brugergrænseflader.

I ”gamle dage” var rollespil noget, der foregik ude i skoven, hvor man havde en papmachekølle i hånden og grøn maling i ansigtet, eller det foregik på biblioteket over et spillebræt. I dag bygger du en karakter fra bunden i en spilmenu, som du så styrer i et univers, der bygger på de samme regler og tillader dig den samme frihed til at udvikle din karakters evner og træffe beslutninger, der får indflydelse på NPC-karakterer i spilverdenen – dog inden for et mere eller mindre lineært narrativ.

Disse spil kaldes RPG’er (role-playing game), og de er blot ét eksempel på, hvordan lege og spil, der før foregik offline, nu hovedsageligt sker online. Den store forskel mellem gammel og nyt er måske, at nutidens rollespillere ikke nødvendigvis spiller sammen med andre mennesker, hvorfor et socialt aspekt er fraværende. Dog man stadigvæk samles med andre singleplayere på chatfora for spillene.

Er AI det 21. århundredes store forfatter?

Den teknologiske udvikling rykker sig også andre steder end inden for spil, fx kunstig intelligens eller ”AI”. Tekster som denne, hvis formål er linkbuilding og søgemaskineoptimering, kan i dag skrives på ganske få sekunder af et program, der gennemtrawler nettet for information om et emne og samler dem i én tekst, der rent grammatisk er så godt som fejlfri, om end AI af og til har et lidt afslappet forhold til fakta og risikerer at komme på kant med ophavsretten, når den planker andres arbejde.

Før disse AI-programmer blev lanceret, kunne tekstforfattere få råd til dagen og vejen ved at skrive annoncetekster eller advertorials. I dag er man nødt til at lære at arbejde sammen med den kunstige intelligens, der arbejder langt hurtigere end et menneske alene, hvis man skal kunne konkurrere på volumen. Og måske også på kvalitet.

Det har betydet, at drømmen om et tekstforfatningsjob, hvor man skriver alt fra bunden, nok kun kan realiseres i form af et studiejob, hvor lønnen er beskeden.

Du behøver intet kamera for at tage billeder

AI-genererede billeder og videoer er også noget, som vi især inden for det seneste par år har stiftet bekendtskab med, og udviklingen har været utrolig. I starten af 2024 kunne et typisk bud på en AI-video være en sløret fremstilling af et menneske, hvis udseende kunne ændre sig drastisk fra sekund til sekund, og som udførte en handling – fx at spise spaghetti – på en unormal og ulogisk måde. Men allerede i slutningen af 2024 kunne man lave videoer, hvor det utrænede øje ikke kan se, det er AI.

Der er et par problematikker forbundet med AI-genereret indhold. At der kan være et problem med ophavsret, blev allerede påpeget ovenfor.

Den kunstige intelligens trænes jo med video og billeder (den ikke nødvendigvis har lovlig adgang til), der danner dens referenceramme for, hvordan noget skal se ud. Men også andre problematikker er værd at fremhæve, bl.a. at AI-genereret indhold, der ikke kan adskilles fra virkelige billeder og videoer, kan bruges til fake news (altså falske nyheder), propaganda og afpresning.

Så det er en teknologi, samfundet på et tidspunkt må tage et opgør med – hvad må den trænes på? Hvilket indhold må den kunne generere? Skal der skiltes med, at der er brugt AI til at fremstille et billede eller en video? I hvilke kontekster må AI-indhold bringes? Alt dette er bare nogle af de spørgsmål, lovgivere eller befolkningen som helhed kan diskutere fremadrettet.

Men én ting kan siges med sikkerhed: Den teknologiske udvikling er ikke til at stoppe. Der er smidt for mange penge i fx AI og er for store gevinster at høste ved at gøre af disse teknologier til, at det hele bare ryger i papirkurven.

Fremtiden må vise, om ny teknologi samlet set gør verden til et bedre eller værre sted. Nu og her kan vi kun gisne om, hvad vores nonstop tech-udvikling vil føre med sig.