Ny Lexus RZ har længere rækkevidde og manuelt gear
En elbil med manuelt gearskifte? Ja, den er god nok. Den nye 2025-model af Lexus RZ introducerer nemlig otte-trins virtuelt gear, men opgraderes samtidigt med længere rækkevidde, fly-rat med steer-by-wire-teknologi og højere ydeevne.
Se også: Se alle elbiler fra Lexus i Danmark
Ny Lexus RZ får rækkevidde på cirka 575 km
Lexus gør klar til verdenspremiere på en ny RZ, der byder på flere opgraderinger. Først og fremmest udstyres den med et større batteri på 77 kWh, som øger rækkevidden med cirka 100 km.
Det betyder, at den nye RZ kører op til cirka 575 km på et fuldt opladt batteri. Den er samtidig opgraderet med ny drivlinje, som gør den mere effektiv og stærkere. Det betyder, at forbruget på den nye model er nede på 14,4 kWh/100 km i den mest effektive variant.
Den udstyres nu også med en batteriforvarmer, som skal sikre en hurtigere og mere optimal lynopladning, og mulighed for 22 kW AC on-board charger.
Lexus RZ introduceres også i et kraftigere firhjulstrukken variant, RZ 550e F SPORT, med en ydeevne på op til 300 kW (408 hk). De to andre varianter får også opgraderet ydeevne, hvor basismodellen fremover har 165 kW (224 hk).
Lexus RZ 550e F SPORT skulle kunne accelerer fra 0-100 km/t på blot 4,4 sekunder.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Lexus RZ
Lexus RZ får otte-trins virtuel gearkasse
Den nye Lexus RZ 550e F SPORT skiller sig også ud med et mere sportsligt design og ikke mindst manuelle gearskifte. I RZ 550e F SPORT introduceres nemlig en otte-trins virtuelt gearskifte.
Ifølge Lexus giver det føreren et endnu tættere samspil med bilen, hvor man ved gearskift får øjeblikkelig feedback fra speederen samt både lyd og visuelle effekter.
Den virtuelle motortrækkraft beregnes ud fra speederpositionen og bilens hastighed og ganges derefter med forholdet for det valgte virtuelle gear, fortæller Lexus. Systemet rummer også en omdrejningsbegrænser, så føreren har mulighed for at time sine gearskift præcist og mærke bilens reaktion.
Lignende teknologi med otte-trins virtuel gearskifte har Hyundai lanceret i den sportslige variant af Ioniq 5 med 650 hk, Hyundai Ioniq 5 N.
Den nye Lexus RZ overrasker også med et nyt steer-by-wire-system og et fly-lignende rat. “Steer-by-wire” er en teknologi, der giver føreren en endnu bedre og mere præcis kontrol over bilen, og som fjerner forstyrrelser i rattet fra fx ujævnheder i vejen eller i forbindelse med nedbremsning, da rattet ikke er mekanisk forbundet med hjulene. Selvom der ikke er en fysisk forbindelse mellem rat og hjulakslerne, får føreren fortsat tydelig og nyttig feedback ved hjælp af elektriske signaler i rattet.
Se også: Stor test: Her er de bedste SUV’er
Pris på ny Lexus RZ?
Lexus er endnu ikke klar med priser på den opdaterede 2025-model af elbilen RZ. Den forventes dog at få nogenlunde samme fra-pris som den nuværende model, som koster fra 384.500 kr.
Den forventes lanceret i Danmark i 2025, mens den nye RZ 550e F SPORT først kommer i 2o26.
Billeder af ny Lexus RZ (2025)
Alternativer til Lexus RZ
Overvejer du en Lexus RZ 300e er der også andre SUV’er i mellemklassen. Blandt de bedste i prisklassen 300.000 til 399.999 kr. er der Xpeng G6, Kia EV6 og Audi Q4 e-tron.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Vi anbefaler:
Sammenlign SUV’er med hinanden
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Guide til billig opladning af elbil hjemme
Derfor skal du privatlease elbil
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test