Suzuki eVX: Elektrisk SUV kommer til Europa

Suzuki er på vej til Europa med en kompakt, familievenlig og 100 procent elektrisk SUV. Suzuki eVX skal dertil også samles i Europa.

Suzuki eVX: Elektrisk SUV kommer til Europa

Suzuki er så småt ved at være klar til lancering af elbilen eVX, der er en budgetvenlig familie-SUV. Vi kan dog allerede nu få et godt ganske indtryk af den.

Se også: Sammenlign specifikationer og priser på elbiler

Suzuki eVX har rækkevidde op til 500 km

Bilproducenten Suzuki har været noget sløve i optrækket, når det kommer til de rene elbiler, men nu begynder der endelig at ske noget.

Suzuki kommer nemlig til Europa med deres kommende elbil eVX, der ser ud til at passe ganske godt ind på det danske marked. Og kender man Suzuki ret, vil prisen også være attraktiv.

Suzuki eVX er lige nu en konceptbil, men producenten selv afslører, at det endelige design vil være meget lig denne.

eVX er 4,3 meter lang, 1,8 meter bred og 1,6 meter høj, og er derfor på størrelse med elbiler som Kia Niro EV, Hyundai Kona Electric og BYD Atto 3 – og lidt større end en Volkswagen ID.3.

eVX får et på batteri på 60 kWh, som skulle give den en rækkevidde på op til 500 km. Dette er dog ved bykørsel, så WLTP-rækkevidden ved blandet kørsel vil være kortere.

Se også: Specifikationer, pris og billeder af Suzuki eVX

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Skal produceres i Europa

Modsat mange andre elbiler skal Suzuki eVX produceres i Europa – dog ikke fra begyndelsen. I starten skal eVX samles i Indien, men der er planer om europæisk produktion senere hen.

Se også: Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026

Lanceres i januar 2025

Den endelige Suzuki eVX lanceres i januar 2025 under Bharat Mobility Global Expo. Salget af Suzuki eVX forventes skudt i gang kort efter. Der vil dog til den tid være masser af konkurrence til Suzuki eVX.

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Vi anbefaler:
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Guide til den bedste forsikring af elbiler