Test, bedømmelse og pris på Tesla Model Y LR baghjulstræk

Tesla Model Y Long Range med baghjulstræk (2024) og helt op til 600 km rækkevidde er den bedste variant for de fleste. Læs test af ny Model Y.

Test, bedømmelse og pris på Tesla Model Y LR baghjulstræk

Tesla har nu klar med en ny variant af Model Y, hvor man får det store batteri i kombination med baghjulstræk. Det giver en Model Y med lang rækkevidde til en ganske fristende pris. Se testresultat for Tesla Model Y Long Range med baghjulstræk her.

Se også: Alle elbiler fra Tesla på vejene i Danmark

Kort om den nye Tesla Model Y (2024)

Model Y behøver ikke den store introduktion. Den har nemlig været den bedst sælgende elbil (og bil) i flere måneder i træk.

Kort beskrevet er Model Y en elbil af typen SUV i mellemklassen. Den byder på en rummelig kabine med 5 siddepladser og et stort bagagerum.

Hvad er nyt i denne variant? Først og fremmest er det kombinationen af stort batteri og baghjulstræk, hvor man tidligere kunne vælge enten lille batteri og baghjulstræk eller stort batteri og firehjulstræk. Derfor har Model Y Long Range med baghjulstræk en rækkevidde helt op til 600 km.

Derudover har den nye variant også en kraftigere elmotor på 255 kW (347 hk), som giver den en hurtigere acceleration end basismodellen.

Design, interiør og infotainmentsystem er uændret – men alligevel kan denne variant hurtig blive den mest populære.

Den nye Model Y koster fra 359.990 kr. Long Range med baghjulstræk koster fra 384.990 kroner – en prisforskel på 24.000 kr.

Er det den bedste Model Y? Hvad er godt og hvad er skidt? Læs test, se bedømmelse og alternativer til Model Y Long Range med baghjulstræk.

Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler

Konklusion på test Model Y Long Range baghjulstræk

Den nye Model Y Long Range med baghjulstræk klarer sig imponerende godt i test. Den ender med en samlet score på 85 ud af 100. Det betyder, at den får bedømmelsen “fremragende”.

Med den høje score er Model Y på en delt førsteplads med Hyundai Ioniq 5 i SUV’er i prisklassen. Blandt alle SUV’er lander Model Y på 3. pladsen.

Når det gælder design samt bygge- og materialekvalitet halter det stadig lidt. Byggekvaliteten er forbedret i forhold til tidligere, men kvaliteten af materialerne derimod er skuffende. Der er en stor brug af plastik. Til gengæld får man masser af udstyr som standard. Alt i alt får man meget for pengene. Læs mere om vores Kvalitet/Pris Ratio.

Dertil scorer Model Y topkarakter i sikkerheds- og crashtest hos Euro NCAP med 5 ud af 5 stjerner.

Se også: Varianter, priser og alt om Tesla Model Y

Se flere billeder af Tesla Model Y

Det gode ved Tesla Model Y

Der er imponerende meget plads i Model Y. Kabinen er stor, der er højt til loftet, god benplads og den er uden tvivl komfortabel. Bagagerummet på 854 liter samt frunk på 117 liter er uden tvivl klassens bedste.

Designet af kabinen er også godt. Det er minimalitisk og behageligt, og gode tilslutnings- og underholdningsmuligheder. Med det store panoramaglastag (standardustyr) er der lyst på rart på bagsædet. Sæderne er dertil ganske komfortable.

Rækkevidden på 600 kilometer er blandt de allerbedste i prisklassen. Dertil har den hurtig opladning samt billigere kWh-pris med bekvemmeligt plug & charge ved Tesla Superchargere.

Ydeevnen er også rigtig god for en SUV til denne pris. I forhold til basismodellen er Long Range med baghjulstræk et helt sekund hurtigere fra 0-100 km/t (5,9 sekunder) og tophastigheden er helt oppe på 217 km/t.

Tesla har også stadig et af de bedste infotainmentsystem, hvis man ser bort fra en stor mangel (Android Auto/Apple CarPlay). Det er hurtigt, brugervenligt og får ofte forbedringer over-the-air.

Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler

Dette kunne være bedre ved Tesla Model Y

Godt nok er kabinen komfortabel, men det er undervognen ikke. En hård affjedring på Model Y gør den stiv som et bræt, og selv de mindste ujævnheder kan mærkes.

Der er en generel mangel på genvejsknapper til vigtige funktioner, som for eksempel klimaanlæg. I stedet skal alt styres på infotainmentskærmen eller via stemmekommandoer.

Vi savner enten en førerskærm eller et head-up display.

Infotainmentsystem er generelt virkelig godt, men der mangler mulighed for Android Auto og Apple CarPlay.

Der kører så mange Model Y rundt, at man efterhånden er ret træt af at se på den.

Førerassistentsystemet er udmærket, men ikke på højde med dem i Volkswagen, Audi og BMW.

Alternativer til Tesla Model Y

Tesla Model Y er landet bedst sælgende elbil, men der er masser af gode alternativer til den. Det er blandt andet Hyundai Ioniq 5, Nissan Ariya, Škoda Enyaq, Ford Mustang Mach-E, Volkswagen ID.4, BYD Seal U, Peugeot e-3008 og flere andre SUV’er i mellemklassen.

Vi anbefaler:
Find den bedste og billigste forsikring til elbil
Den bedste ladeløsning til hjemmet