Undersøgelse: Biler er et mareridt for privatlivets fred

En ny undersøgelse slår fast, at alle moderne biler er et mareridt for privatlivets fred. Tesla, Nissan og Hyundai klarer sig dårligst.

Undersøgelse: Biler er et mareridt for privatlivets fred

Moderne biler er smarte og har mange funktioner, der gør køretøren til en bedre oplevelse. Desværre er bilerne, og producenterne bag, dårlige til at beskytte brugernes private data, slår en ny undersøgelse fast.

Se også: Disse elbiler er på vej

Alle 25 bilmærker dumpede testen

Hos Nonprofitselskabet Mozilla Foundation gennemgår deres “Privacy Not Included Research”-afdeling alt fra smart home-enheder til wellness-apps, og har i denne omgang kigget nærmere på moderne biler med hensyn til databeskyttelse. Konklusionen er ikke noget at råbe hurra for.

Forskerne brugte 600 timer på at analysere privatlivspolitikker, undersøge app-funktioner og arbejde direkte med bilfirmaerne selv for at bestemme privatlivets rangering, men konkluderede stadig, at det var en af de mere forvirrende kategorier, de har testet.

Ifølge Mozilla er det den værste produktkategori de nogensinde har undersøgt med hensyn til databeskyttelse.

Alle de 25 bilmærker dumpede basale test af databeskyttelses. Alle bilmærkerne samler for mange personlige data, og de fleste af dem deler eller sælger disse oplysninger til en tredjepart, oplyser Mozilla.

Tesla, Nissan og Hyundai klarede sig dårligst

Men nogle var værre end andre. De tre mærker, der klarede sig dårligst i testen var Tesla, Nissan og Hyundai.

Blandt andet fik Tesla fik en anmærkning for upålidelig brug af kunstig intelligens. Det skyldes, at dens AI-drevne autopilotfunktion skulle have forårsaget flere dødsfald og hundredvis af uheld. Tesla bestod ikke en eneste af undersøgelsens privatlivstest.

I mellemtiden siger virksomheder som Nissan og Kia, at de kan indsamle oplysninger om din seksuelle aktivitet og dit sexliv, og Hyundai lover at efterkomme “lovlige anmodninger, hvad enten de er formelle eller uformelle” om at dele dine oplysninger med myndigheder og retshåndhævende myndigheder, oplyser Mozilla i undersøgelsen.

Renault, Dacia og BMW lander som de “mindst uhyggelige” biler i undersøgelsen. Forskerne kunne ikke bekræfte, om Renault, som også ejer Dacia, krypterer de data, de indsamler. Hos BMW kunne forskerne ikke få et tydeligt svar på, om de sælger data til tredjeparter til reklameformål, mens andre producenter udtrykkeligt hævder at gøre det.

Se også: Guide til hjemmeopladning

Forbrugerne har for lidt kontrol

Konklusion af undersøgelsen er, at bilproducenterne indsamler alt for mange data, som gives videre til tredjeparter. I sidste ende giver det brugerne mindre kontrol over deres privatliv:

“Desværre har forbrugerne meget lidt kontrol. Du kan vælge ikke at bruge en bil-app eller forsøge ikke at bruge opkoblede tjenester, men det kan betyde, at din bil ikke fungerer ordentligt – eller slet ikke,” siger Jen Caltrider, direktør for Privacy Not Included. “Forbrugerne har næsten ingen kontrol og muligheder med hensyn til privatlivets fred, bortset fra blot at købe en ældre model. Lovgivere og beslutningstagere er bagud på denne front,” konkluderede teamet fra Mozilla.

Har du lyst, kan du kigge nærmere på undersøgelsen her.

Se også: Sammenlign specifikationer på elbiler