Ferraris første elbil vil koste over 5 millioner kroner

Ferraris luksuriøse elbil får en svimlende høj pris og retter sig mod kunder med rigtigt mange penge. Ferrari forventer, at megarige kunder vil strømme til.

Ferraris første elbil vil koste over 5 millioner kroner

Den italienske bilproducent, der er berømt hurtige biler og brølende motorer, vil lancere en elbil i slutningen af næste år. Prisen på den kommende elbil viser, at Ferrari vanen tro satser på de meget rige kunder.

Selv om salget af elbiler i Europa er faldet i forhold til sidste år, forventer Ferrari, at deres målgruppe vil kaste sig over den kommende luksuselbil.

Se også: Seneste rygter om og specifikationer på Ferraris første elbil

Bliver voldsomt dyr – som man kunne forvente

Ferraris første fuldt elektriske bil vil koste over 500.000 dollar (cirka 3,5 millioner kroner) ifølge kilder tæt på sagen. Læg dertil noget, der minder om 1,5 millioner kroner i registreringsafgift, oven i prisen. Det giver en pris omkring 4,5 millioner kroner.

Prisskiltet på Ferraris første elbil er dermed betydeligt højere end gennemsnitsprisen for en Ferrari, som i første kvartal af 2024 var omkring 350.000 euro (cirka 2,6 millioner kroner).

Den kommende elbil er for det eksklusive segment og retter sig mod de ekstremt velhavende kunder i modsætning til mere tilgængelige premium-elbiler som Porsche Taycan, Audi e-tron GT og Lotus Emeya, der ligger i prisområdet 1 million kroner.

Se også: Priser, specifikationer og bedømmelser på populære elbiler

Nyt produktionsanlæg og øget kapacitet

Den italienske bilproducent, der er kendt for sine brølende benzinmotorer, planlægger at åbne et nyt anlæg i Maranello i det norlige Italien for at producere sin kommende første elbil. Fabrikken forventes at øge Ferraris samlede produktion med op til en tredjedel, hvilket vil øge deres kapacitet til cirka 20.000 biler om året.

Ferrari er samtidig i gang med at udvikle en anden elbilmodel, og virksomheden har åbnet et nyt laboratorium i samarbejde med universitetet i Bologna for at forske i litiumbattericeller. Laboratoriet vil fokusere sin forskning på områder som hurtigopladning og sikkerhed.

Se også: Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026

Vi anbefaler:
Guide til opladning med ladeboks
Bedste ladeløsning på markedet
Find den bedste og billigste forsikring til elbil
Test og anmeldelser af elbiler