Tesla Model 3 Performance lanceret: Specifikationer og pris

Helt ny Tesla Model 3 Performance med vanvittig acceleration og mange opgraderinger lanceret. Se alle specifikationer og dansk pris.

Tesla Model 3 Performance lanceret: Specifikationer og pris

Tesla har endelig lanceret den nye Model 3 Performance, der byder på en langt mere sporty køreoplevelse. Læs om opgraderingerne, specifikationer samt hvad den koster i Danmark.

Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler

Tesla Model 3 Performance koster fra 440.090 kr.

Kort efter prisnedsættelsen på basismodellen af Model 3 har Tesla løftet det officielle slør for den nye Performance-model.

Basismodellen koster nu 326.090. Skal man have den opgraderede Model 3, skal man diske op med 114.000 kr. ekstra. Den nye Tesla Model 3 Performance har nemlig en pris fra 440.090 kr.

Model 3 Performance (Highland) kan konfigureres og bestilles nu. Den forventes leveret maj/juni 2024.

Se også: Sammenlign priser, specifikationer og kvalitet på elbiler

Den hurtigste Tesla Model 3

Den nye Model 3 Performance er den klart hurtigste til dato. Den nye variant kører 0-100 km/t på blot 3,1 sekunder.

Model 3 Performance har to elektrisk motorer, der driver alle fire hjul. Den yder sammenlagt 460 hk og den har en tophastighed på 262 km/t.

Rækkevidden på denne variant er 528 km. Til sammenligning kører basismodellen 513 km på en opladning og Long Range 629 km.

Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2023, 2024 og 2025

Se Marques Brownlee vise den nye Tesla Model 3 Performance frem her:

Langt mere end flere hestekræfter

Men der er langt mere end blot flere hestekræfter i den nye Model 3 Performance. Den kommer med helt ny avanceret adaptiv undervogn, sportsæder og meget mere.

Målet for Tesla har været at skabe en sjov og alsidig sportsvogn med den nye Model 3 Performance. Blandt nyhederne er nye 20 tommer sportsfælge, affjedring med adaptiv dæmpningsteknologi, et stivere karosseri, højtydende bremseklodser samt designændringer med bedre aerodynamik og integrerede kølekanaler.

Indvendigt er de nye sportssæder udstyret med forbedret sidepude og sidestøtte, som giver mere støtte til siden i kurver og ved dynamisk kørsel. De har også varme og ventilation.

Interiøret er med detaljer i kulfiber med et unikt vævemønster som Tesla er først med, hjælper Model 3 Performance med at skille sig ud fra de andre Model 3-varianter.

Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026

Vi anbefaler:
De bedste elbiler i Danmark lige nu
Guide til billigste ladeboks for elbiler