Hvor hurtigt oplader elbiler i virkeligheden?
Der er stor forskel på, hvor hurtigt forskellige elbiler kan lade op. Dertil er der flere faktorer, der afgør den reelle ladehastighed, som man kan opnå.
Det britiske medie Autocar har taget et nærmere kig på, hvordan de reelle ladehastigheder i elbiler måler sig med de påståede hastigheder.
Se også: Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed
Mange faktorer afgør elbilers reelle ladehastighed
Elbilproducenter oplyser typisk en maksimal ladeeffekt, som elbilerne understøtter – f.eks. 200 kW. Det er dog ikke ensbetydende med, at bilen lader op med 200 kW hele tiden – snarere tværtimod. Den maksimale effekt opnås som regel kun sjældent eller ganske kort. I stedet oplades bilen med forskellig effekt alt efter batteriniveauet.
Batteriets kemiske sammensætning har stor betydning for, hvordan ladekurven i elbiler ser ud. Nogle elbiler har en meget flad og konstant ladekurve. Selv om den maksimale ladeeffekt måske ikke er så høj, kan den gennemsnitlige ladeeffekt sagtens være høj, og der kan alligevel lades et stort batteri op på kort tid. Og omvendt er en høj maksimal ladeeffekt ingen garanti for, at den gennemsnitlige ladeeffekt er høj og ladetiden kort.
Og så er der en anden vigtig faktor: Vejret. Batterierne har et smalt temperaturvindue, hvor de opererer bedst og dermed kan lade hurtigt. Det ligger ved omkring 20 grader. Er der for varmt eller koldt, sænkes ladeeffekten. Nogle elbiler har mulighed for at forvarme batteriet, inden man ankommer til en lynlader. Det kan hjælpe gevaldigt på ladehastigheden, hvis temperaturen udenfor er lav.
En anden ting, der har betydning for ladehastigheden, er ladestanderen. Ladestanderen skal have en ladeeffekt på samme eller højere effekt, som bilen kan tage imod – ellers bliver laderen flaskehalsen. Det nytter altså ikke noget at bruge en 150 kW lynlader, hvis du ønsker maksimal ladeeffekt i en elbil, der kan understøtte op til eksempelvis 205 kW.
Guide til opladning af elbil med ladeboks i hjemmet
Se 15 elbilers faktiske ladehastighed og ladeeffekt
Autocar har testet ladehastigheden og ladeeffekten på et væld af elbiler og holdt præstationerne op imod, hvad producenterne lover.
I de fleste tilfælde har det ikke været muligt at opnå den påståede ladeeffekt. Det skyldes, som nævnt før, at det kun er muligt at opnå den maksimale ladeeffekt i optimale betingelser – og vejret er som regel ikke altid optimalt. Som det fremgår af testresultaterne nedenfor, svinger temperaturen meget i de forskellige test.
Derfor vil man i mange af tilfældene også kunne opnå andre resultater, hvis man foretager samme test endnu en gang. Det er i sagens natur sådan, lynladning af elbiler fungerer. Ikke desto mindre kan du nedenfor få en idé om, hvor høj effekt 15 forskellige elbiler kan lynlade med i forhold til, hvad producenterne lover.
Du kan også se den gennemsnitlige effekt, som – vil mange nok hævde – er vigtigere end den maksimale ladeeffekt. Jo kortere ladetid, desto bedre – men her er det vigtigt at holde ladetiden op mod batteriets kapacitet. Et større batteri vil give længere ladetid, så her kan producenterne kompensere for det ved at hæve ladeeffekten.
Porsche Taycan GTS Sport Turismo (2023)
Porsche Taycan GTS Sport Turismo er blevet testet i tørvejr og 22 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Porsche Taycan? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 270 kW |
Maksimal ladeeffekt | 263 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 198 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 22,2 min. |
Batterikapacitet | 83,7 kWh |
Audi e-tron GT Vorsprung (2023)
Audi e-tron GT er blevet testet i tørvejr og 7 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Audi e-tron GT? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 270 kW |
Maksimal ladeeffekt | 248 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 189 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 22,8 min. |
Batterikapacitet | 83,7 kWh |
Hyundai Ioniq 6 RWD Ultimate (2023)
Hyundai Ioniq 6 er blevet testet i tørvejr og 13 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Hyundai Ioniq 6? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 233 kW |
Maksimal ladeeffekt | 229 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 180 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 22,2 min. |
Batterikapacitet | 77,0 kWh |
Kia EV6 GT
Kia EV6 er blevet testet i tørvejr og 30 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Kia EV6 GT? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 240 kW |
Maksimal ladeeffekt | 233 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 169 kW |
Ladetid fra 10-90 % | Ikke oplyst |
Batterikapacitet | 77,0 kWh |
BMW i7 xDrive60 M Sport (2023)
BMW i7 er blevet testet i tørvejr og 8 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader BMW i7? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 195 kW |
Maksimal ladeeffekt | 196 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 148 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 34,1 min. |
Batterikapacitet | 101,7 kWh |
Mercedes-Benz EQE 350+ AMG Premium (2022)
Mercedes-Benz EQE blevet testet i tørvejr og 13 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Mercedes-Benz EQE? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 170 kW |
Maksimal ladeeffekt | 165 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 131 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 35,1 min. |
Batterikapacitet | 90,6 kWh |
Volkswagen ID. Buzz SWB Style Pro (2023)
Volkswagen ID. Buzz blevet testet i tørvejr og 9 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Volkswagen ID. Buzz? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 175 kW |
Maksimal ladeeffekt | 185 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 114 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 31,6 min. |
Batterikapacitet | 77,0 kWh |
Læs mere om Volkswagen ID. Buzz
Polestar 2 Long range Single motor (2024)
Polestar 2 er blevet testet i tørvejr og 29 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Polestar 2? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 205 kW |
Maksimal ladeeffekt | 192 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 124 kW |
Ladetid fra 10-90 % | Ikke oplyst |
Batterikapacitet | 79,0 kWh |
Volvo C40 Recharge Plus, Single motor (2023)
Volvo C40 Recharge er blevet testet i tørvejr og 14 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Volvo C40 Recharge? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 150 kW |
Maksimal ladeeffekt | 134 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 104 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 32,6 min. |
Batterikapacitet | 66,0 kWh |
Læs mere om Volvo C40 Recharge
Polestar 2 BST Edition 270
Polestar 2 er blevet testet i tørvejr og 12 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Polestar 2 BST Edition? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 150 kW |
Maksimal ladeeffekt | 150 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 97 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 39,4 min. |
Batterikapacitet | 75,0 kWh |
BMW iX1 xDrive30 (2023)
BMW iX1 er blevet testet i tørvejr og 7 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader BMW iX1? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 130 kW |
Maksimal ladeeffekt | 125 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 96 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 33,6 min. |
Batterikapacitet | 64,7 kWh |
Toyota bZ4X AWD Motion
Det fremgår ikke, hvilke forhold Toyota bZ4X er blevet testet i.
Hvor hurtigt lader Toyota bZ4X? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 147 kW |
Maksimal ladeeffekt | 147 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 89 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 36,5 min. |
Batterikapacitet | 64,0 kWh |
Tesla Model Y RWD (2023)
Tesla Model Y er blevet testet i tørvejr og 16 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Tesla Model Y? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 170 kW |
Maksimal ladeeffekt | 127 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 89 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 48,2 min. |
Batterikapacitet | 82,0 kWh |
Lexus RZ 450e (2023)
Lexus RZ 450e er blevet testet i tørvejr og 12 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Lexus RZ 450e? | |
Påstået maksimal ladeeffekt | 147 kW |
Maksimal ladeeffekt | 138 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 84 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 40,2 min. |
Batterikapacitet | 64,0 kWh |
Subaru Solterra AWD (2023)
Subaru Solterra er blevet testet i tørvejr og 6 grader varmt vejr.
Hvor hurtigt lader Subaru Solterra? | |
---|---|
Påstået maksimal ladeeffekt | 147 kW |
Maksimal ladeeffekt | 147 kW |
Gennemsnitlig ladeeffekt | 78 kW |
Ladetid fra 10-90 % | 42,8 min. |
Batterikapacitet | 64,0 kWh |
Disse elbiler lader også hurtigt
Mange af de elbiler, som indgår i ovenstående liste, er blandt dem med hurtigst opladning. Men det er ikke en udtømmende liste over elbiler, der lader hurtigst.
Hvis du vil se flere elbiler med lynhurtig opladning, bør du også kigge nærmere på blandt andet nedenstående modeller: