Getmore er frataget e-handelsmærket

Onlinebutikken Getmore, der forhandler mobiltelefoner, computere og software, har fået frataget deres e-handelsmærke.

Getmore er frataget e-handelsmærket

Internetbutikken Getmore har fået frataget deres e-handelsmærke, det skriver e-handelsfonden i en pressemeddelelse.

Getmore blev, efter flere episoder med politiransagninger og skattesager, tidligere på året solgt for et ukendt beløb. Men som web-avisen CRN har beskrevet, så beslaglagde SKAT Getmores lager mandag den 30. august.

E-handelsfonden bad Getmore om, inden for tre arbejdsdage at dokumentere, at Getmores kunder ikke blev berørt af sagen.

Getmore oplyste i dag e-handelsfonden om, at de ikke er i stand til at håndtere kunder, og derfor fratager e-handelsfonden Getmores e-mærke med øjeblikkelig virkning.

Her til morgen er det fortsat muligt at klikke sig ind på Getmore hjemmeside, men det er tilsyneladende ikke muligt at gennemføre køb af varer.