Sammenligning: Nye leasingpriser på Tesla Model 3 og Y med konkurrenter

Tesla er nu klar med nye leasingpriser på Model 3 (Highland) og Model Y. Se sammenligning af leasingpriserne med konkurrenternes elbiler.

Sammenligning: Nye leasingpriser på Tesla Model 3 og Y med konkurrenter

I en periode har det ikke været muligt at privatlease hverken Model Y eller Model 3 hos Tesla, men det gør den amerikanske elbilproducent nu noget ved.

Tesla har netop genintroduceret leasingpriser på Tesla Model Y og Tesla Model 3 i Danmark, og hvis du håbede på lige så skarpe tilbud som i efteråret, hvor den månedlige ydelse på Model Y blev barberet ned til 3.795 kroner, må du læse skuffet med.

Se også: Se Teslas udvalg af elbiler i Danmark

Tesla matcher leasingprisen på BYD Seal

Den billigste leasingpris hos Tesla finder man ved køb af sedanen Model 3 med baghjulstræk, der koster fra 4.495 kroner per måned. Førstegangsydelsen er på 14.995 kroner, og der er 15.000 km om året inkluderet i den 36 måned lange aftale. Det giver en samlet pris i leasingperioden på 177.815 kroner.

Dermed matcher Tesla fuldstændig leasingtilbuddet på den direkte konkurrent BYD Seal. Eneste forskel er, at BYD “kun” inkluderer 10.000 km om året, mens Tesla altså inkluderer 15.000 km.

Se også: Specifikationer, billeder og leasingpris på Tesla Model 3

Ny leasingpris på Tesla Model Y

Tesla har også introduceret en ny leasingpris på Model Y, efter det i en periode ikke har været muligt at privatlease den hos Tesla.

Nu kan du privatlease Tesla Model Y med baghjulstræk for 4.695 kroner per måned med en udbetaling på 14.995 kroner og 15.000 km om året inkluderet. Det giver en mindstepris efter 36 måneder på 185.015 kroner. Det er 33.395 kroner dyrere end knaldtilbuddet i efteråret.

Se også: Specifikationer, billeder og leasingpris på Tesla Model Y

Bedre leasingtilbud hos Teslas konkurrenter

Kan Teslas leasingpris alligevel måle sig med konkurrenterne? Lad os kigge nærmere på tre direkte konkurrenter:

Den samlede pris på Xpeng G6 efter 36 måneder er 158.815 kroner, mens Hyundai Ioniq 5 koster 164.465 kroner at privatlease i tre år. Så er der det nye privatleasingtilbud på Volkswagen ID.4 Life, som løber op i 187.760 kroner efter 48 måneder leasingaftale (svarer til 141.620 kroner efter 36 måneder).

Der er også Nissan Ariya, som kan privatleases for 156.015 kroner over 36 måneder med 15.000 km om året.

Konklusionen er altså, at der er mange bedre privatleasingtilbud end det, som Tesla kan præsentere på Model Y lige nu. Se leasingpriser på de fleste elbiler i Danmark i Elbilmatch.

Vi anbefaler:
Sammenlign priser og tilbud på elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?
Markedets bedste elbilforsikring finder du hos if