Kan jeg oplade min elbil til 100 %? Sådan oplader du NMC- og LFP-batterier

Der er forskel på, om du daglig bør lade din elbil til 80 eller 100 procent, alt efter om elbilen har et LFP- eller NMC-batteri. Læs mere om, hvordan du bør oplade batteriet i din elbil.

Kan jeg oplade min elbil til 100 %? Sådan oplader du NMC- og LFP-batterier

Når det kommer til opladning af elbiler, er der forskel på, hvordan du bedst oplader batteriet alt efter batteritype i elbilen.

Se vores guide til, hvordan du bedst lader elbilens batteri op, alt efter om den har et LFP- eller NMC-batteri.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Oplad elbiler med NMC-batterier til 80 procent

Elbiler med NMC-batterier bør maksimalt oplades til mellem 80-90 procent i daglig brug for at bevare batteriets kapacitet og forlænge dets levetid.

Skal du køre en længere tur, kan du lejlighedsvis godt oplade en elbil med NMC-batteri til 100 procent. Det tager batteriet absolut ikke skade af, men daglige opladninger til 100 procent vil reducere dets batteriniveau (state of charge/SoC) over tid.

Hvis du vil undgå at lade elbilens batteri til 100 procent, kan du indstille en ladegrænse – enten i bilens infotainmentskærm, i bilproducentens app eller i appen knyttet til en hjemmelader.

NMC-batterier indeholder nikkel, mangan og kobolt. Kobolt, der ofte udvindes under problematiske forhold, er en dyr komponent. NMC-batterier er ved at blive udfaset til fordel for LFP-batterier og på sigt solid state-batterier.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Elbiler med NMC-batteri

Eksempler på elbiler med NMC-batterier er:

For elbiler med NCA-batterier (nikkel, kobolt og aluminium) gælder det samme som med NMC-batterier. Det gælder elbiler som Tesla Model S og Audi Q8 e-tron.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Elbiler med LFP-batterier kan oplades til 100 procent

Elbiler med LFP-batterier kan uden problemer oplades til 100 procent dagligt. Tesla anbefaler faktisk, at dette gøres mindst én gang om ugen for at sikre præcise estimeringer af den resterende rækkevidde og batterikapacitet.

Kemisk set består LFP-batterier af litium-ion-fosfat, hvilket gør dem meget mere bæredygtige og billigere end NMC-batterier. Og så skal du altså ikke bekymre dig om dagligt at oplade batteriet til 100 procent.

LFP-batterier har en cykluslevetid, der er 2-4 gange længere end NMC-batterier, hvilket gør dem mere robuste over for gentagne opladninger. LFP-batterier er generelt billigere at producere, hvilket gør det muligt for bilproducenterne at reducere omkostningerne og introducere billigere elbiler.

Der er dog også ulemper ved LFP-batterier. De har en lavere energitæthed på 100-150 Wh/kg mod 150-250 Wh/kg i NMC-batterier. Det betyder, at elbiler med LFP-batterier er tungere for at opnå samme rækkevidde som elbiler med NMC-batterier. Desuden fungerer LFP-batterier mindre effektivt i kolde temperaturer, hvor de kan være længere tid om at varme op og opnå en høj ladeeffekt og dermed hurtig opladning.

Se også: Se priser på de billigste elbiler

Elbiler med LFP-batteri

Eksempler på elbiler med LFP-batterier er:

Mens LFP-batterier tilbyder forbedret bæredygtighed og lavere priser, forbliver NMC-batterier et bedre valg for dem, der prioriterer høj energitæthed og bedre ydeevne i koldt klima. Til gengæld kan mindre et batteriets fulde kapacitet øges i dagligdagen.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Perspektivering

Det er værd at gøre sig overvejelser om batterikemien, inden du køber elbil. Hvis du derimod privatleaser elbil, behøver du ikke bekymre dig om batterikemien og optimal opladning, da du kan oplade til 100 procent uden at skulle bekymre dig om slidtage på batteriet i leasingperioden.

Du slipper også for alle bekymringer om teknologiske fremskridt og risikoen for at stå med en elbil med et pludseligt forældet batteri, da du allerede efter 12 måneder kan opsige aftalen og privatlease en ny elbil med et nyt og bedre batteri.

Læs mere om fordelene ved at privatlease elbil.

Vi anbefaler:
Hyundais elbiler har markedets hurtigste opladning
Stor guide til opladning af elbil i hjemmet
De bedste elbiler fra Hyundai