Dansk valutaregner kan hentes gratis til iPhone
Hvad står dollaren i? Og hvor meget er 59 euro i danske kroner? Valutaspørgsmålene står i kø her i ferieperioden, men nu kan iPhone- og iPod Touch-brugere hente en ny, dansk valutaberegner fra Jyske Bank.
Applikationen er gratis, og man behøver ikke at være kunde i Jyske Bank for at benytte den.
Der er listet kurser for omkring 50 forskellige valutaer, og det er muligt at bestille valuta til afhentning i en af Jyske Banks afdelinger.
Banken lover, at der løbende vil blive tilføjet flere funktioner, blandt andet tv-indslag fra jyskebank.tv. Senere følger en version til Android-mobiler.
Du kan finde app’en ved at søge på ‘jyske’ i App Store eller ved at klikke her.