Batteriproducent: Solid-state batterier farlige og skrøbelige

Verdens største batteriproducent står nu frem og siger, at de meget ventede solid-state batterier er både usikre og mangler holdbarhed.

Batteriproducent: Solid-state batterier farlige og skrøbelige

Solid-state batterier der anses for at være fremtidens batteri for elbilerne, er måske længere ude i fremtiden end nogle producenter vil have os til at tro. Verdens største batteriproducent siger nu, at der er lang vej igen.

Se også: Se bedømmelse, rækkevidde og sikkerhed i elbiler

Solid-state-teknologien er stadig ustabil

Der kommer hver eneste uge en ny batteri- eller elbilnyhed, der fortæller om de enorme fordele ved solid-state batterier. Man får indtrykket af, at disse næstegenerationsbatterier er lige på trapperne. Men spørger man verdens absolut største elbilproducent, så har disse batterier lang vej endnu.

Grundlæggeren af CATL, verdens største leverandør af lithium-ion-batterier, har stemplet solid-state-batterier som usmarte og usikre – og hævder, at en række producenter roser teknologien, men ignorerer dens virkelige grænser.

Dr. Robin Zeng, som også er administrerende direktør for CATL, fortalte Financial Times, at den meget omtalte solid-state batteriteknologi var upålidelig, manglede holdbarhed og havde sikkerhedsproblemer i sin nuværende form.

Kinesiske CATL er verdens største producent af lithium-ion-batterier med en andel på 36,8 procent af den globale forsyning i 2023, foran BYD’s 15,8 procent. BYD er størst på LFP-batterier.

Litium-ion er den mest almindelige batteritype i nye elbiler i 2024, og bruges i vid udstrækning af bilproducenter som Tesla, Hyundai, MG, Porsche og Ford. Dog finder LFP gevaldigt frem, da billigere elbiler er i høj kurs.

Se også: Disse elbiler er bedst til prisen

Langt over 1.000 km rækkevidde?

Solid-state-batterier anses som en nærmest hellig gral, der kan gøre en ende på elbil-ejernes rækkeviddeangst. For eksempel hævder Toyota, at de vil give en rækkevidde på op til 1200 kilometer efter blot 10 minutters opladning.

De siges også at være billigere end litium-ion-batterier, hvilket fjerner en anden vigtig barriere for potentielle købere af elbiler.

Men løfterne giver falske forhåbninger, efter at mange års forskning og udvikling ikke har ført til et levedygtigt solid-state-batteri, ifølge direktøren i CATL.

“Vi støtter fuldt ud solid-state, men jeg har investeret i dette i 10 år,” sagde Dr. Robin Zeng, der har gået tilnavnet “Batterikongen”.

“Jeg ser udviklingsfolkene arbejde med solid state næsten hver måned, så jeg kender alle fremskridtene, og på en eller anden måde har vi stadig disse showstoppere,” tilføjede han.

Læs også: Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed

Natrium-ion batteriet er næst

Spørger man “Batterikongen”, mener han, at natrium-ion-batteriteknologien, som CATL har arbejdet på siden 2021, er det næste fremskridt i udviklingen af batterier til elbiler.

Natrium-ion-batterier bruger semi-solid materialer til at fordoble den potentielle rækkevidde for lithium-ion-batteripakker – i stil med påstandene om solid-state-teknologi – men uden ustabilitet og store omkostninger.

Batteriproducenten StoreDot har også tidligere sagt, at der går lang tiden endnu, inden der findes masseproducerede solid-state batterier.

Se også: Rygter og nyt og kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026

Vi anbefaler:
Bedste ladeløsning med serviceaftale
Bedste bilforsikring til elbil
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
If er klar med bedste og billigste elbilforsikring