Her er de første in ear-høretelefoner med ChatGPT

ChatGPT og AI-chatbots er den helt store trend i år, og nu er Nothing som de første klar til at gøre alle sine trådløse in ear-høretelefoner kompatible med ChatGPT.

Her er de første in ear-høretelefoner med ChatGPT

Nothing er klar til at leve op til det løfte, de gav den 18. april. Her lovede producenten med den tidligere OnePlus-medstifter Carl Pei i spidsen, at ChatGPT snart vil være at finde i selskabets trådløse in ear-høretelefoner.

Den nye funktion kommer endda på markedet tidligere end forventet. Allerede den 21. maj kommer opdateringen, der bringer ChatGPT-stemmeindtaling, kommer. Det betyder også, at Carl Peis selskab vinder kapløbet om ChatGPT i trådløse earbuds.

Se også: Top 5: Bedste in ear-høretelefoner til prisen

ChatGPT kommer til alle Nothing-earbuds

Ikke alene bliver Nothing først til at introducere ChatGPT i trådløse earbuds. Selskabet introducerer også funktionen i alle selskabets trådløse in ear-høretelefoner. Følgende Nothing-earbuds understøtter ChatGPT:

Adgang til ChatGPT forudsætter dog, at man også har en Nothing-smartphone – enten Nothing Phone (1), Nothing Phone (2) eller Nothing Phone (2a). Appen Nothing X-appen skal samtidig opdateres, efter funktionen er rullet ud.

Fra den 21. maj kan ejere af Nothing-earbuds også benytte bevægelsen “pinch-to-speak”, når de er koblet til en Nothing-telefon, og appen er opdateret til den nye version med AI-funktionen. Betyder det, at man dermed får adgang til ChatGPT-4o’s næsten uhyggeligt realistiske talte svar, er det altså noget af en fed funktion.

Se også: OpenAI lancerer GPT-4o – hurtigere sprogmodel med forbedret stemmetilstand

Anmelderrost in ear-høretelefoner bliver endnu bedre

I en tid, hvor mange fede nyheder på lydfronten lader vente på sig – det evigt forsinkede Spotify Supremium-abonnement og Apples meget omtalte HomePod med skærm, der skulle være på vej – er det imponerende, at et relativt nyt selskab som Nothing ikke blot holder, hvad de lover, men tilmed gør det hurtigere end forventet og før konkurrenterne.

De billige Nothing Ear (a), der blev annonceret sammen med flagskibet Nothing Ear 18. april, blev hurtigt anset som nogle af de bedste earbuds på markedet, når man ser på lyd, funktioner, batteritid, støjreducering og komfort. Siden har de blevet forbedret først med Transparency Mode og nu ChatGPT.

Det er også godt at se, at Nothing ikke har begrænset denne unikke funktion til flagskibsprodukter. Selv de billigere CMF by Nothing-earbuds får adgang med den populære AI-chatbot – hvis man vel at mærke også har en Nothing-smartphone.

Er man så nødt til at have ChatGPT som sin standardassistent på sin Nothing-mobil? Nej, heldigvis ikke. Aktiveringen af ChatGPT i Nothings produkter foregår udelukkende gennem Nothing-appen og ikke på systemniveau, så man kan fortsat bruge Google Assistent som sin standardassistent øvrige steder på telefonen, hvis man ønsker det.

Se også: Test af Nothing Phone (2) – en stor forbedring