Tilbud på privatleasing af Volkswagen ID.4

Volkswagen frister nu med billig privatleasing af familie-elbil ID.4. Nu er den månedlige ydelse kun 3.795 kr. og udbetalingen er også faldet.

Tilbud på privatleasing af Volkswagen ID.4

Nu er der penge at spare på privatleasing af Volkswagens mest populære elbil i Danmark. Volkswagen ID.4 kan nu privatleases fra 3.795 kr. i Life-varianten. Læs mere om tilbuddet og ID.4 Life herunder.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Prisfald på privatleasing af Volkswagen ID.4

Det er nu blevet langt billigere at privatlease en Volkswagen ID.4. Volkswagen har introduceret ID.4 Life, der får den månedlige leasingpris til at falde med mere end 800 kr. per måned.

Tidligere kostede det nemlig fra 4.599 kr. at lease en ID.4, hvor man får Style-varianten. Med den nye model i Volkswagens leasingprogram koster kun 3.795 kr. per måned.

Derudover er også udbetalingen sat ned. Fra 15.000 kr. i de andre varianter, er udbetalingen på ID.4 Life på 5.000 kr.

Med i leasingaftalen, der løber over 48 måneder, er 10.000 km per år. Aftalen kan opsiges efter de første 12 måneder.

Se tilbud på privatleasing af Volkswagen ID.4

Om Volkswagen ID.4 Life

Hvorfor er ID.4 Life så meget billigere af lease? Man skal være opmærksom på, at der er nogle vigtige forskelle på ID.4 Life sammenlignet med de andre varianter af ID.4.

Først og fremmest er Volkswagen ID.4 en elektrisk SUV i mellemklassen med fem siddepladser og et bagagerum på 543 liter. Det er en komfortabel og rummelig elbil, der er oplagt til familien.

Den væsentligste forskel skal findes i rækkevidden. ID.4 Life har et batteri på 52 kWh, som giver den en rækkevidde på 359 km (WLTP). De andre udgaver af ID.4 har et 77 kWh batteri.

Dertil er lynopladningen langsommere på ID.4 Life, der topper ved 110 kW. 10-80 procent tager lidt over en halv time.

Andre forskelle skal findes i udstyret. Man får dog ganske meget udstyr i ID.4 Life, som for de fleste er ganske tilfredsstillende. Heriblandt er der bakkamera, Tyverialarm, Park Assist Plus, Ambientebelysning, Climatronic klimaanlæg med 2 zoner, varme i forsæder, Adaptiv fartpilot, LED-lygter og meget mere.

Se også: Varianter, specikationer og bedømmelse af Volkswagen ID.4

Derfor er privatleasing af elbil fornuftigt

Der er flere gode grunde til, at du bør vælge at lease en elbil.

Vælger du at lease en elbil, skal du ikke bekymre dig om den hurtige udvikling af elbiler, batteriforringelse, gensalgsværdi og service. Derudover har du mulighed for at prøve at køre og leve med elbil væsentligt mere risikofrit, når du vælger at lease frem for at købe.

Skulle husstandens privatøkonomi ændre sig, kan man efter kun 12 måneder komme ud af en leasingaftale. Det giver også mulighed for, at man på en billig måde kan skifte til en ny elbil, skulle teknologien været blevet meget forbedret eller prisen blevet betydeligt lavere.

Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Elbiler der kommer i 2024, 2025 og 2026
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje